50er form
Stolen 40 + 10 er skabt med klare referencer til 50ernes stil og formsprog af Restart Milano. Stolen er seneste nyhed fra det nyetablerede danske designbrand Karakter, som er agent for det fremadstormende italienske designfirma (Karakter).
Nanna Ditzels kurver
Nanna Ditzel (1923-2005) var en af de helt store skikkelser i dansk møbeldesign, og hun var en af de første kvinder, der for alvor satte sit aftryk på moderne, dansk design. Hun skabte en lang række møbler, som havde det tilfælles, at de forandrede måden, vi er sammen på. I oktober ville Nanna Ditzel være fyldt 90 år, og i den anledning sætter det danske designfirma Getama fokus på designeren og hendes Ring Chair. Stolen fås i sæbebehandlet eg eller valnød, 9.700 kr. (Getama).
Materialemiks
Branca Lisboa er et nyt portugisisk designbrand grundlagt af art director og designer Marco Sousa Santos. Skin-stolen i massiv bøg med gummibelægning fås i mange farver, 3.580 kr.,
X-faktor
X-Federation er en stabelbar stol af den New York-baserede designer Victor Vetterlein. En meget spinkel stol fremstillet af lamineret træ kombineret med carbon fiberstof – et stærkt materiale, der anvendes til bådebyggeri og i skateboard-industrien. For at øge stabiliteten danner de bageste ben et grafisk kryds. Desuden er en tynd stålramme fastgjort under sædet. Stolen fås også i en eksklusiv udgave med ben og armlæn i messing.
Cool bamboo
Tine K er klar med fine nyheder i bambus: skammel Bamstool, h 50 cm, 450 kr., stokkekurve Bamstick, sæt med to stk./400-600 kr. og klassisk håndtaske, 1.000 kr. (Tine K).