5 drømmeskriveborde, du bare må eje

5 drømmeskriveborde, du bare må eje

De koster der op af, ja. Men de er så smukke, at man vel har lov til at drømme lidt. Her løfter vi sløret for redaktionens ultimative drømmeskriveborde lige nu. Find det skrivebord, der passer bedst til din boligindretning.

Tjek modellerne herunder, og vælg din favorit.

DANSK MINIMALISME

Hans J Wegners skrivebord CH110 må være et af de smukkeste borde nogensinde designet på dansk jord. Den strømlinede bordplade næsten svæver over jorden på de smukke ben i krom. Det fås i egetræ eller valnød med oliebehandlet eller lakeret overflade. Fra 69.000 kr. hos thorsen.dk

FINE FARVER

Det fine og farverige skrivebord Eames Desk Unit fra 1949 udviklet af Charles og Ray Eames holder bare endnu med det enkle og industrielle konstruktionsprincip med det tilknyttede multifunktionelle reolsystem. Desk Unit EDU består af ahorn- og krydsfiner samt børstet- og galvaniseret metal. 9.800 kr. hos Paustian.dk

LETBENET

Engelske Faye Toogood har designet det cool Spade Trestle i asketræ. 45.332 kr. hos pleasewaittobeseated.dk

OLDSCHOOL COOL

Greta Grossmans smukke 62-series fra Gubi er en klassiker uden lige og har et praktisk indbygget skab med skuffer til alle dine sager. Kommer i valnød/sort. 2711 euro hos gubi.dk

FINN JUHL KLASSIKER

Bordet Nyhavn af den danske designer Finn Juhl blev relanceret for nylig af Onecollection og fås i to størrekser, lille 170x85 cm, stor 190x85 cm. Fås i eg, teak og valnød samt bordplade i linoleum og finér. 17.788 kr. hos antondam.dk