Azucena hos The Apartment: Se vores favoritter
Kender du ikke allerede til det italienske firma Azucena, hvis gennemførte og smukke design og lamper forhandles hos The Apartment på Christianshavn, så har du noget til gode..
Det legendariske firma er nemlig en historie for sig. Azucena blev grundlagt i 1947 af en gruppe visionære italienske arkitekter og designere, bl.a. Ignazio Gardella, Corrado Corradi Dell’Acqua og Luigi Caccia Dominioni. Azucena var et af de første designfirmaer, der opstod efter Anden Verdenskrig, og designerne blev foregangsmænd for en ny form for samarbejde mellem designere, kunsthåndværkere og producenter. De arbejdede bl.a. med en blanding af nye og traditionelle materialer som velour og messing og udviklede smukt og nytænkende design, som det ikke var set før. Gardella og Corradi Dell’Acqua stoppede samarbejdet tilbage i 1970, men flere af deres tidligere design bliver stadig produceret.
Luigi Caccia Dominioni er stadig aktiv som designer i en alder af 94 og kendt for sine elegante og sensuelle møbler. Han er en legende i den italienske design- og arkitektverden og har også en lang række smukke byggerier, interiører og byplanlægningsprojekter bag sig. I dag drives firmaet af Dominionis efterkommere, der forvalter firmaets store arkiv og showroom med base i Milano.
Se vores håndplukkede Azucena favoritter
The Apartment
Overgaden Neden Vandet 33, 2. sal
1414 København K