-
Christina sidder bag kassen i Min Købmand – og ”hun er et lyspunkt”, mener kunderne
-
Patrice er kassedame i Kvickly: ”Jeg får rigtig meget tilbage”
-
I SuperBrugsen kan du møde Lene: ”Der sker noget med mig, når jeg kommer på arbejde”
-
Lene arbejder i Netto: ”Jeg er tit blevet spurgt, hvordan jeg kan smile så meget”
-
Lonni arbejder i Rema: ”Hvis jeg har en dårlig dag, så forsvinder det dårlige, når jeg sidder ved kassen”
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2026?
-
Her er alle de indstillede: 147 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2025
-
Her er alle de indstillede: 226 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Ulla blev helt rørt, da hun modtog opkaldet: ”Jeg har aldrig prøvet sådan noget før”
-
Da en kvinde gav Joan det helt specielle brev, trillede tårerne straks ned ad kinderne
-
Da hun mistede sin mand, blev særligt én ting vigtig: Nu hyldes 81-årige Bente for det
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024?
-
Vær med til at indstille Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023?
-
Her er alle de indstillede: 350 søde kassedamer m/k
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Marianne kan gøre selv en trist dag god
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Mia er blevet lidt af en lokal berømthed
"Mit mål var at finde et hjem, hvor jeg stadig havde plads til, at mine unger kunne komme hjem og bo, uden at de skulle ligge i lag eller sove på sofaen"
Christina Thorbøll bor i rækkehus i Hørsholm omgivet af masser af rejsefund og kuriositeter, som forener det nordiske og asiatiske designunivers på smukkeste vis. Kom indenfor i hendes fine bolig her.
Da Christina skulle finde et nyt sted at bo efter sin skilsmisse, var det vigtigt for hende at finde et sted, der både havde luft og plads til at skabe en smuk udeoase.
"Mit mål var at finde et hjem, hvor jeg stadig havde plads til, at mine unger kunne komme hjem og bo, uden at de skulle ligge i lag eller sove på sofaen – og hvor jeg stadig havde mulighed for at komme ud og skabe en dejlig oase i det grønne", fortæller Christina.
Hendes terrasse og have er lille, men akkurat stor nok til, at der kan skabes en eksotisk oase fyldt med krukker og møbler hentet hjem fra bl.a. Saigon. For Christina Thorbøll har formået at skabe et personligt univers i det ellers anonyme 70’er rækkehus, og hendes fornemmelse for at sætte smukke ting sammen springer én i øjnene fra det øjeblik, man træder ind i rækkehuset.
"Da jeg overtog huset, rev jeg al den oprindelige savsmuldstapet ned, en væg og lavede nyt køkken og nye badeværelser, men på en enkel og simpel måde, så det passer til den enkle arkitektur her", forklarer Christina, der har sat et Ikea-køkken op, som hun så har piftet op med personlig kunst, smukt stentøj og smukke rejsefund.
"Jeg samler på kunst, bøger og skøre ting, jeg finder rundt omkring, og jeg elsker arvestykker og at blande gammelt og nyt, dyrt og billigt. Jeg er nok lidt boheme-hygge i min stil", smiler Christina, der går mindre op i funktionalitet.
"Jeg går faktisk meget lidt op i, om noget er praktisk og funktionelt. Bøger betyder utrolig meget for mig. Jeg læser meget og har i alle mine hjem haft store reoler. For mig hygger bøger mere end noget andet. Min mormor og morfar havde et bibliotek i deres hjem, så for mig har bøger altid været forbundet med varme, hygge og tryghed", fortæller Christina.
Eksotiske rejsefund
Mange af Christinas møbler, på nær hendes vintagefund og arvestykker, er hentet hjem fra rejser, og særligt Saigon eller det øvrige Vietnam, som hun nærer et særligt forhold til. Både fordi hendes forældre boede der, og fordi hun her mødte sin forretningspartner Britt Goodall, som hun nu på 12. år arbejder sammen med.
"Britt og jeg mødtes i Hanoi, hvor mine forældre boede på daværende tidspunkt. Britt og hendes mand boede der allerede. Hun havde skabt et unikt netværk af små værksteder allerede der, men manglede én, der kunne drive salget", fortæller Christina, der selv er uddannet cand. merc, og kom fra en baggrund med salg og marketing i en større amerikansk virksomhed og fra reklamebranchen.
"Jeg har nu været selvstændig i 12 år og jeg beskæftiger mig med det, jeg altid har drømt om at lave", fortæller Christina, der i Oi Soi Oi laver nordisk interiør med et nordisk tvist.
"Vi tager altid udgangspunkt i det originale kunsthåndværk, og så får vi produceret vores eget design ud fra det i Vietnam. Det er håndlavet på små værksteder, hvor vi kender alle og har vores gang mange gange om året. De personlige relationer er meget vigtige for os", siger Christina, der selv har indrettet sig med vietnamesiske skulpturer, krukker og keramik i samtlige husets rum.