-
Der er fart på denne uge, viser både astrologi og tarot - men tre råd kan hjælpe os
-
Denne uge skifter energien markant - og det kan betyde skift i kærlighed og relationer
-
Er du frisk på en challenge? Nillou opfordrer os til at gøre dette i en uge
-
Krystaller: Sådan kan du bruge de helende energier i din hverdag
-
Mia kan tale med dyr og beroliger kæledyrsejere: ”Dyr frygter ikke døden”
-
Sådan fungerer 'face reading': Det siger dit ansigt om din personlighed
-
Jeg er bange for at vælge forkert i min karriere
-
Styrk forbindelsen til din skytsengel – sådan beder du om tegn
Se en cool penthouse i København
Der skal være sjæl i alle rum, mener Lone Rand, der har indrettet sin penthouse med gennemført farvesans og smukke detaljer. Nordic cool møder etnisk boheme på de 104 kvadratmeter.
Du behøver bare at gå ud på badeværelset for at få fornemmelsen af, at her bor en kvinde med gennemført æstetisk sans. Og en kvinde, som bruger mange timer på at finde smukke ting.
Ved siden af håndvasken står et sølvfad fra designer Naja Munthe fyldt med stemningsfulde effekter som pensler, smykker og en lille Buddha-figur og mørklilla håndklæder hænger sammen med smykker på en sort bambusstige. Stilen på badeværelset er ligesom i resten af hjemmet en blanding af global luksusboheme og et nordisk look med naturens farver, træ og pels.
3 HURTIGE TIL LONE RAND
Mit drømmekøb...
– Jeg er træt af min sofa, og drømmer om at købe en hvid, bredriflet Eilersen sofa. Jeg vil også meget gerne have en Montana eller anden lækker reol til alle mine bøger. Og så drømmer jeg også om at få et zebraskind.
Et godt hjem...
– Skal være hyggeligt , have sjæl og være smukt. Men det skal også være et brugshjem, ose af afslappethed og et sted, hvor man føler sig tilpas.
Mit yndlingsrum...
– Så snart det ikke regner, er jeg oppe på tagterrassen. Der lever jeg mit liv. Jeg er meget social, og det er et fantastisk sted at have gæster. Jeg har forsøgt at skabe lidt italiensk stemning med en masse planter i krukker og har døbt terrassen "Little Italy".
LÆS OGSÅ: Bolig - Gennemført fransk og industriel
Den store Moooi lampe med lysekrone under skærmen havde hun længe ønsket sig, og den hænger som et stemningsfuldt blikfang over spisepladsen, som er indrettet med et miks af sorte syveren stole og de klassiske franske Tolix stole og et Ilva spisebord, som hun selv har malet. Lone Rand sidder på trappen, der fører op til tagterrassen.
Det lyse, åbne køkken går ud i et med stuen, og alt er farvestemt i lyse naturfarver, grålige og brunlige toner. Den smukke Moooi lampe med indbygget lysekrone hænger som en skulptur midt i rummet.
At sidde på en topmoderne tagterrasse og kigge på Østerbros gamle tage er den helt rette kombination. Lone bor stort set på terrassen, når vejret er godt.
Farverne i soveværelset er også holdt i naturens bløde materialer og farver. Puder og sengetæppe er fra Munthe.
LÆS OGSÅ: Lav 10 fine kreative projekter i boligen
– Der skal være sjæl i alle rum. Jeg går meget op i at have noget smukt at se på alle steder. Men samtidig skal det også være afslappet og hyggeligt, mener Lone Rand, der købte den totalt renoverede treværelseslejlighed på Østerbro for tre år siden.
Den ligger på toppen af en klassisk gammel andelsforening, der på et tidspunkt besluttede at sælge øverste etage fra som ejerlejlighed. Den nye ejer skrallede taget af og indrettede to helt moderne lejligheder på 104 kvadratmeter med identiske tagterrasser øverst oppe.
– Normalt er jeg meget mere til stuklofter og afhøvlede gulve, men fordi vægge og lofter er lavet med skæve vinkler, har lejligheden en atmosfære, som normalt tager lang tid at skabe. Jeg forelskede mig på stedet, ikke mindst på grund af den store terrasse, hvor jeg nærmest bor, når det ikke regner, siger Lone Rand, der var på udkig efter en bolig med mere udeplads uden at skulle tage skridtet til et hus med have.
Fra tagterrassen er der udsigt over de gamle irrede tage og en stor del af Østerbro, som hun elsker, fordi bydelen er som en lille by i byen og er et mekka af inspirerende og fristende tøjbutikker og cafeer.
LÆS OGSÅ på BoligLiv.dk: Enkelt og herskabeligt
Lejligheden består af ét stort rum, som både er stue og køkken, soveværelse, lille værelse, bad og tagterrasse. Farvemæssigt har hun leget med naturfarver og mikset blødt læder, råt jern, pels, fjer, ben og træ.
Ved første øjekast er stilen meget nordisk, men det skyldes mest hendes hang til at bruge naturens egne farver og materialer. For hendes møbler, pynt, nips og kunst kommer fra mange kroge af verden. Fra en træåre fra Afrika til saltstager fra Sinai-ørkenen. Dels fra rejser og jævnlige ture på loppemarkeder og i interiørbutikker.
– Jeg elsker ting med en historie. F.eks. lampen fra firmaet Design By Us, der holder til på Rentemestervej i København og skaber unikke lampefødder af gammelt glas. Min far og hans kone bor i Spanien og efterhånden har jeg også fundet nogle spændende ting der. Jeg bruger i det hele taget meget tid på butikker og magasiner og elsker at finde noget lidt anderledes. Det gælder både min bolig og min garderobe, siger Lone Rand.