Damien Hirsts nye galleributik

Damien Hirsts nye galleributik

Han er blevet kaldt en af verdens vigtigste kunstnere. På niveau med Warhol, Picasso og Pollock.

Damien Hirsts værker iscenesætter på spektakulær og grænseoverskridende vis eksistentielle temaer som døden og livet. Finkultur og populærkultur indgår på lige fod i Hirsts kunst, der udfordrer den gode smag, og hvad der kan tillades i kunsten. Nu vil Damien Hirst sælge kunst til folket via nettet og den nyåbnede galleributik, Other Criteria, som ligger i London-kvarteret Marylebone. Her samarbejder han både med unge og de mere veletablerede kunstnere. “Kunst har aldrig tidligere været så populært som i dag. På Other Criteria sælges kunst, som næsten alle har råd til,” siger Damien Hirst. I butikken finder du blandt andet bøger, plakater, litografier og kort i alle prislag.

Other Criteria, 14 Hinde Street, Marylebone, London.

www.othercriteria.com