En boligsnak med Susanne Scherning

En boligsnak med Susanne Scherning

I år 2000 producerede tekstildesigner Susanne Scherning sin første i en serie uimodståelige håndtrykte puder syet af vintage tekstiler – siden da er hun blevet kendt af de fleste boliginteriørentusiaster for duge og sengetøj med fantastiske fabulerende print. Vi har taget en boligsnak med hende.

Mit barndomshjem

… var i et parcelhuskvarter i Ballerup, og vi boede åbenbart anderledes end mine venner, for de syntes alle, at der så mærkeligt ud i mit hjem. Vi boede med møbelklassikere – Wegner, Arne Jacobsen, PH og FDB møbler – og vi havde intet tv, så der var ingen sofagruppe i læder omkring det …

Min første egen bolig

… var en lejlighed på Frederiksberg, der var skøn og skæv, lys og gammel. Der boede jeg i 10 år.

Det mærkeligste sted, jeg har boet

... var på den daværende Herning Højskole, et betonhøjhus på 12-14 etager. Jeg boede på 10. etage, og når det stormede, kunne man mærke, at det svajede!

Mit nuværende hjem

… er et lille bitte rækkehus i Birkerød på 63 kvadratmeter. Det er gammelt og rigtig hyggeligt, og det passer perfekt til min søn Axel og mig.

Mit yndlingssted i boligen

… er der, hvor det er lysest, for det meste i udestuen, som jeg bruger supermeget i sommerhalvåret. Eller ved spisebordet, eller i sofaen med læselys … eller i køkkenet om morgenen.

Den ting, der har overlevet længst i mit hjem

… er vist ‘Arnes æg’ og min farfars gamle skab og spejl.

Den ting i min bolig, jeg holder mest af

.. er lyset og min dyne! Det næste, der skal ske i mit hjem Der skal ske meget! Jeg skal have en ny skænk, så der bliver mere orden, og så vil jeg male mit soveværelse.

Det seneste, jeg har købt til min bolig

… er en gammel smuk glaslampe fra Holmegaard. Jeg har noget med lamper!

Det næste, jeg skal købe til min bolig

… er en lang skænk og en retro lysekrone.

Hvis jeg skulle flytte

… skulle det være sammen med min kæreste Peter i et enkelt og meget moderne hus med masser af lys og gode åbne rum.

Den ting ville jeg gerne selv have designet

Noget med lys og enkelhed, natur, økologi og bæredygtighed … den vej vil jeg rigtig gerne gå med mit arbejde. Mine favoritdesignere er hollandske Hella Jongerius og spanske Patricia Urquiola. De arbejder med håndværket, og det er også et af mine ønsker at komme til igen …

Det design er jeg mest stolt af

Generelt er jeg stolt af mine design, både mine første unikke håndtrykte puder og den stemning af farver, blomster og dyr, som har været i mine design i en del år.

Min favorit boligbutik og webshop

Rue Verte Plus og Slowfashionhouse.com.

Jeg bliver inspireret af

Stemninger, farver, sjove sammensætninger, noget skævt eller enkelt. Og kunst, foto, byer, byrum, rejser og graffiti. Og naturen, magasiner … ja, faktisk alt muligt! Jeg samler på Vist nok lamper – og