En fantastisk sofa
Hvis du alligevel skal et smut forbi Øksnehallen, der i disse dage har fokus på udstillingen 'Designers Investigating' hvor den yngre generation af danske designere åbner deres laboratorier for offentligheden så læg lige mærke til den her fantastiske sofa ved navn 'Beddo' af Christina Liljenberg Halstrøm.
Udstillingen er ramme om elleve danske designere, der udfordrer den gængse måde at opfatte et objekt på. RUM er faldet over denne fantastiske sofa 'Beddo', som sætter spørgsmåltegn ved det at hvile sig. Den vestlige levestandard gør, at vi ikke bevæger os nok og har uhensigtsmæssige arbejdsstilliger, når vi arbejder. Sofaen er et udtryk for, at man skal anstrenge sig, for at hvile sig, for ikke at gå helt til i de traditionelle sofaers bløde puder. Beddo taler altså for en slags 'aktiv hvile-stilling' med sin stringente form, for når man skal næsten ned i gulvhøjde for at sætte sig, får man rørt kroppen på en helt anden måde.
Ordet 'Beddo' er i øvrigt japansk og betyder seng hvorfra det formmæssige udtryk også har hentet sin inspiration da sengegærdet fx fungerer som ryglæn og dyner som en blød, skulpturel kontrast til den ellers super stramme forgivning. Oplev Beddo live frem til 20 septemper.