Fremtidens polstermøbel

Fremtidens polstermøbel

Sammen med studerende fra Danmarks Designskole har Republic of Fritz Hansen sat det klassiske polstermøbel på en prøve med det overordnede formål at udvikle idéer til nye og måske endnu bedre designløsninger. Resultatet er 9 fantastiske stole, som alle taler deres helt eget moderne sprog. Udstillingen under navnet Creating the Next Generation kan ses lige nu i Republic of Fritz Hansens lokaler i Pakhus 48 i København frem til 17. februar.

Projektet blev iværksat i 2009 af  Danmarks Designskole, Republic of Fritz Hansen og Kvadrat, der sammmensatte et semesterforløb, hvor der blev undersøgt, diskuteret, udviklet og eksperimenteret med nye muligheder indenfor polstermøbler. Kan tilblivelsesprocesserne optimeres, uden at vi mister materialernes og objekternes æstetiske kvaliteter? Hvilke kvaliteter tillægger brugeren et polstermøbel, og kan miljøbelastende materialer og produktionsmåder, erstattes af nye og bedre løsninger og stadig tilføre møblet samme eller endda bedre komfort var nogle af de bærende spørgsmål.

De unge designere er: Magdalena Ekström, Jooyeon Lee, Anne Ahrendt Laursen, Teppo Samuli Reivo, Anne Kathrine Skjold Touborg, Sille Jarner, Tumas Tolvanen, Helena Hedenstedt, Benjamin Nordsmark,

Republic of Fritz Hansen

Klubiensvej 24, Pakhus 48

2100 København Ø

www.fritzhansen.com