Hvad er der på menuen?

Hvad er der på menuen?

Form og funktion mødes i denne smukke Food Planner fra danske OH SO FINE. Uanset om din uge er fuld af træning, biografture, forældremøder, frikadeller eller sushi, så er der god plads til at få styr på alle aftaler. Mød designeren bag, Mette Bonavent.

Hvad er der på menuen?

Hvordan fik du idéen til en Food Planner?

Den opstod simpelthen ud fra et behov i min egen familie. Både min mand og jeg havde brug for et overblik over vores aftaler, og nu da vores ældste datter er blevet gammel nok til at læse, så bruger hun den også hver dag. Der findes masser af ”familie-kalendere”, men jeg kunne aldrig drømme om at have Hello Kitty eller nuttede killinger hængende på min køleskabsdør, og det var som om, at der ikke rigtig fandtes en variant, som ikke hærgede mit æstetiske blik. Vi er blandt dem der har investeret i et rigtig fint køkken, og så må der også gerne være noget lækkert på væggene. Food Planneren bliver jeg aldrig træt af at kigge på, og jeg elsker at den kan følge os resten af livet. 

Hvordan vil du beskrive din grafiske stil?

Jeg arbejder rigtig meget med farveblokke, silhuetter og grafiske mønstre. Jeg er født i 70’erne og har meget af min barndoms æstetik med i det jeg laver. Men også 50’ernes og 60’ernes design hiver jeg med mig. Jeg elsker det enkle, skandinaviske udtryk og forsøger på ingen måde at løbe fra min kulturarv. 

Hvad kan du bedst lide ved at udtrykke dig kreativt og har du nogle drømme for fremtiden?

Det er jo fantastisk at arbejde med det jeg elsker mest. Og jeg elsker virkelig hele den kreative proces, lige fra at finde inspiration, til at arbejde med materialer, farver, former og til at præsentere det færdige design. Jeg kunne godt tænke mig en dag at få lov til at illustrere bogomslag eller måske et pladecover. Det ville være en sjov udfordring.

Planneren fungerer sådan, at man skriver på rammens glas med den medfølgende pen, som nemt hviskes ud igen, når ugen er gået. Food Planneren koster 450 kr. uden ramme og 2.000 kr. i ramme - og så har du den resten af dit liv. Foruden Food Planneren kan du i webshoppen (www.ohsofine.dk) også finde nummererede prints, papirklip og træklodser med fuglemotiver.