Pastil Chair er designet af Eero Aarnio i 1968. Et cool og anderledes 60er-design med referencer til Barbarella. Og så ligner den en stor mintpastil.

Fortuny Lamp. Designet af Mariano Fortuny. Lampen er et nutidigt og alligevel tidløst designikon fra 1985.

Jeg er meget optaget af oplevelsen på restaurant Geranium, hvor mad, interiør og brand går op i en højere enhed. Det er som et velinstrueret eventyr, hvor alle detaljer går hånd i hånd. Det er fantastisk, at sådan et sted findes i vores lille andedam.

Rimow a-kuffert. Slidstærk og pålidelig rejsepartner, som indeholder hele mit liv, når jeg er af sted på arbejde. Kufferten er enkelt design med tråde til industrielt design.

Lan Club. Beijing-baseret restaurant og natklub designet af Philippe Starck. Klart et besøg værd. Her føres man ind i Starcks univers, når det er mest overdådigt og sindssygt. Klubben minder mig om, hvad man som designer kan skabe, hvis man får frie hænder.