”Julen skal være smuk, sjov og børnevenlig"
Keramiker Trine Weng og hendes familie har skiftet en moderne lejlighed ud med en murermestervilla, som passer bedre til deres møbler i retrostil. Huset bliver pyntet med egen porcelæn, arvestykker og loppefund.
Alt var sat i stand i Trine Wengs og hendes families lejlighed på Islands Brygge. Men de fik lyst til at få en have, og derfor flyttede de i villa i Rødovre.
– Huset trænger til en kærlig hånd hist og pist, men vi blev vilde med det, så snart vi trådte ind ad døren. Vi kan godt lide den originale stil, og at der ikke er blevet rørt ved det, fortæller Trine.
– Folk spørger os, om vi ikke skal vælte en væg og få et større køkken, eller afhøvle vores gulve. Men vi synes kun, at de lidt mørke trægulve giver varme til hjemmet, og at det er hyggeligt med et lille køkken. Her værdsætter vi husets oprindelige stil, og der skal ikke væltes nogen vægge, griner Trine. Hun synes derimod, at det er dejligt at kunne stå i ro og fred i køkkenet i julen, når der er mange gæster. BOLIG Genbrug og eget design Trine har indrettet huset med arvestykker og møbler, hun har fundet på loppemarkeder igennem hele sit liv. Og så selvfølgelig med en masse keramik fra sit eget keramikmærke Casalinga.
ANNONCE: Se ILVAs nye superlækre og inspirerende julemagasin
– Vores møbler passer langt bedre til dette hus end til den tidligere lejlighed, der var mere moderne. Men selvom jeg har skrabet sammen fra her og der, prøver jeg at skabe et enkelt og klassisk look. Min keramik er også designet med henblik på ikke at gå af mode, med klassiske farver som f.eks. rød og blå og et design, der er holdbart. Jeg har ikke det store behov for fornyelse, men nok mere et behov for at kunne være glad for møbler og ting i lang tid ad gangen, fortæller Trine. Hun designede sidste år julepynt for Casalinga, som er enkle porcelænsornamenter med et trykt mønster på.
– Julepynten er designet som noget smukt og klassisk, der også gerne skal kunne fungere i ens hjem om 10 år, fortæller Trine. Ud over hendes egen julepynt er det den gamle samling, der findes frem den første weekend i december.
– Jeg er heldig at have arvet en masse fin julepynt, og så har jeg købt lidt rundt omkring på loppemarkeder. Jeg elsker at blande alt muligt, så det hele bliver lidt skørt og kitschet. For julen skal ikke kun være smuk, men også sjov og børnevenlig. Luciaboller og medisterpølse For Trine er traditioner lig med jul, og især når det gælder julemaden. Her er konfekt og julebag et must, og Trine bager alt fra svenske safranboller til de klassiske vaniljekranse sammen med børnene. – Jeg er vild med alt julemad og kan godt lide at bringe lidt udenlandske traditioner ind i den danske jul. F.eks. elsker jeg svenske luciaboller med safran og italiensk panettóne, fortæller Trine. Når familien samles op til jul, er det også det hjemmelavede, der er i højsædet. Mændene og børnene i familien mødes en dag og laver medisterpølse, rullepølse og sylte helt fra bunden, som skal spises juleaften.
– Det er en sjov tradition for alle mænd og børn i vores familie, og så er det herligt at få hjemmelavet mad. Jeg kan selv huske, hvordan jeg hjalp til med kødhakkeren som lille, fortæller Trine. Hun havde også som barn en tradition, hvor hun kørte rundt med sin far og ønskede god jul med julegodter til venner og familie.
– Det er jo alle de gode gamle traditioner, der er dejlige at holde fast i. Men jeg synes også, at der er plads til nye. Sidste år tog vi en juleweekend i Stockholm, og det var en stor succes. Så fremover vil vi prøve at rejse til en ny storby og opleve forskellige julestemninger rundt omkring i verden, siger Trine.
LÆS OGSÅ: Julehygge i den gamle villa
Er du vild med Trine Wengs stil?
Et miks af dansk design, loppefund og julepynt i blå og røde toner kendetegner julestemningen hos Trine Weng.
Sofabord i eg, Ufo fra Meubels, L 80 x b 50 x h 45 cm, 3.500 kr. Espressokop, Riflet Contrast i mega blue fra Royal Copenhagen, 99 kr.
Lille skab, Nordal, h 50 x b 30 x d 30 cm, 699 kr. Pudebetræk med forside i silke, House Doctor, 50 x 50 cm, 450 kr.
Ophæng, Ib Laursen, h 5 cm, 70 kr. Hjerteranke, Bungalow, l 2 m, 65 kr.
Retrotapet, Snefnug fra Retro Villa, b 52 cm, 100 kr. pr. meter. Spisestuestol i hvidolieret eg fra Why Wood for Ilva, h 82 x l 43 x b 51 cm, 1.199 kr.
LÆS OGSÅ: Se den smukke julebolig ved søen