Kreative parløb: BCXSY
Måske er de hinandens modsætninger. Måske hinandens alter ego. Måske er de bare som skabt til at arbejde sammen. Under alle omstændigheder er resultatet af deres kreative parløb lig med fantastisk, inspirerende og nyskabende design. Mød de dristige designduoer, der rykker lige nu. Nummer fem i rækken er BCXSY ...
BCXSY
Hun er japansk. Han er fra Holland. Og de mødte hinanden som designstuderende. Det blev siden til meget mere end et ægteskab, og sammen danner de i dag designduoen BCXSY, som er godt i gang med at sætte nye standarder for design, der har rødder i godt håndværk, leger med materialer og bruger oprindelige, traditionelle teknikker. Sammen har de skabt en lang række design under temaet ‘Origin’, der har fået stor opmærksomhed på bl.a. Salone del Mobile-designmessen i Milano. Fx den smukke japanskinspirerede rumdelerserie Join, der bryder med de normale vinkler og former for klassiske rumdelere.
Serien er skabt med den traditionelle japanske træudskæringsteknik Tategu i den japanske træsort Hinoki, hvor hvert trin fortæller sin helt egen historie. I Origin-kollektionen finder man også den smukke serie Foster, der består af smukke, keramiske kopper og kander og en helt unik serie af fine træobjekter. Og ikke mindst står duoen også bag en tankevækkende serie af tæpper i serien Balance, der er indfarvet og vævet efter beduinske principper af kvindelige vævere i den israelske region Lakiya. Herhjemme finder du deres ting hos Black, www.blackcph.com.
__________
TILBUD: 3 numre af RUM Interiør Design + Rabens Saloner tørklæde
SE OGSÅ: Kreative parløb: OeO
SE OGSÅ: Kreative parløb: Ben and Sebastian