Kunstneriske puder fra Soft Gallery

Kunstneriske puder fra Soft Gallery

I tre sæsoner har det danske firma Soft Gallery etableret sig som et helt unikt børnemærke baseret på samarbejder med lokale og internationale kunstnere dedikeret til at skabe kunstværker oversat til tøj. Enkelte af værkerne er også oversat til skønne print og broderi på puder, som vi her på RUM er faldet for.

Er det ikke nok så har Soft Gallery netop uvidet kollektionen til også at inkludere voksen tøj, efter at have fundet ud af at mange af deres kvindelige kunder var begyndt at klemme sig ned i de store børnestørrelser.

Børnetøj, tøj til mor eller puder - hvad der kendetegner Soft Gallery er, at det konstant er i udvikling. Processen omkring udvælgelsen af relevante kunstnere og redefinitionen af hvordan man skaber noget der går "beyond seasons" går firmaet meget op i, og måske er det netop nøglen til firmaets success. Forbrugerne er blevet mere bevidste omkring køb og smid væk kulturen og vil hellere have noget der holder længe.

Soft Gallery blev grundlagt i 2007 af modefotografen og stylisten Barbara Hvidt og designeren Tine Møller. 

Puderne sælges bl.a hos Hay, YouHeShe.com samt Ankerliving.dk og koster 550 kr med håndbroderi og 500 for print og håndbroderi.

Læs mere om softgalley på softgallery.dk