Fremtidens landskabsarkitektur

Fremtidens landskabsarkitektur

Hvis du tror at landskabsarkitektur kun er lig med slotshaver, naturparker og andre offentlige anlæg så skynd dig ud på Dansk Arkitektur Center, hvor du lige nu kan opleve udstillingen MANMADE ENVIRONMENT, der sætter spot på fremtidens udformning af landskaber og byplanlægning.

MANMADE ENVIRONMENT præsenterer 26 forskellige projekter fra de nordiske lande, som viser landskabsarkitekturens rolle i udvikling af byerne, i rehabilitering af områder, der har mistet både deres charme og funktion, i udbygningen af ny infrastruktur og bevaring af naturlandskaber.

”Med udstillingen MANMADE ENVIRONMENT ønsker Dansk Arkitektur Center at sætte fokus på behovet for langsigtet strategisk planlægning i by og land, og vise hvordan landskabsarkitekturen kan bidrage med tværfaglige, bæredygtige løsninger, der tilfører både byer, regioner og samfundet nye sociale, økonomiske, æstetiske og oplevelsesmæssige potentialer, kvaliteter og værdier”, siger Kent Martinussen, adm. direktør i Dansk Arkitektur Center.

Læs meget mere om MANMADE ENVIRONMENT på www.dac.dk

MANMADE ENVIRONMENT, INDTIL 22. MAJ 2011

DANSK ARKITEKTURCENTER

STRANDGADE 27B

1401 KBH K