Med træ som ramme: 2 cool loungemøbler
Lounge er ikke længere kun ensbetydende med store flydere og bløde puder. Se bare den smukke tremmesofa Fly fra&tradition og Patricia Urquiolas smukke Mafalda-stol, der begge bruger træ som ramme til at holde på formerne.
PATRICIA URQUIOLAS STREG
Loungestolen Mafalda er skabt i et enkelt og nyskabende design – en kombination, som den spanske designer Patricia Urquiola mestrer til fulde. Stolen består af en ramme i træ med et stykke kraftigt, termoforet stof, der fungerer som sæde og ryglæn. (Moroso/CasaShop).
FLY..
.. er en ny loungeserie designet af Space for det danske designbrand &tradition, der har markeret sig stærkt i de senere år som fornyere af den danske designtradition med klare referencer til historien. Blandt møblerne i den nye serie er en moderne udgave af tremmesofaen (&tradition).
LÆS OGSÅ: Værelser med udsigt