Nye toner fra Montana

Nye toner fra Montana

Hos Montana er der igen masser af nyheder. I år har firmaet eksperimenteret med nøgleord som miljøbevisthed, kvalitet og nye farver.

Montanas modulsystemer åbner for utallige muligheder for at indrette dit rum præcist som du vil ha' det - køkken, stue, kontor eller børneværelse.  Modulerne passer til de gængse mål for mapper, cd'er og paperbacks. Se modulerne som en slags byggeklodser, hvor det kun er dig selv (og økonomien måske), der sætter grænser.

Hvad der er endnu mere interessant er, at Montana allerede tilbage i 2001 begyndte at tænke i miljøbaner og besluttede sig for at lade modulerne teste på Teknologisk Institut, som måler møblers påvirkning af indeklimaet. Et af parametrene er, hvor lang tid det tager for et sprøjtelakeret møbel at gasse af. Montans lå under grænseværdien, men alligevel besluttede firmaet sig for at gå over til vandbaseret lak, som er en stor fordel for indeklima- og klima.