Boligtip: Pejs - uden skorsten eller brænde
Det lyder måske for godt til at være sandt, men det er det ikke. Bare fordi du bor i lejlighed og uden skorsten, behøver du ikke leve uden vinterens og efterårets ultimative hyggeredskab: en pejs!
Med en bio pejs behøver du hverken skorsten eller brænde, idet du fyrer op med bioethanol, der er et organisk brændstof lavet på bl.a. majs og kartofler. Det lugter ikke, og der er ingen farlige dampe.
Sådan virker pejsen
Bio pejsen er nem at have med at gøre: Du hælder bioethanol i pejsens brænder og tænder op. Du kan slukke hurtigt ved at lukke for brænderen eller lægge låg på.
Hyggevarme
Vær opmærksom på, at pejsen ikke skal være din primære opvarmning, men at den mere er dekorativ og atmosfæreskabende med sine smukke flammer - men den kan varme. I gennemsnit øger den temperaturen med 3-6 grader i et rum på 30 m2.
Læs mere om bio pejse, priser og muligheder på www.biopejs.com.