Poppelgade blå hylder
SPONSORERET indhold

Træt af dine gamle hylder? Så flot har denne boligblogger forvandlet et skab med én farve

Hun var først ”farveforskrækket”, men efter et gammel skab fik en overhaling med blå, er endnu flere farver på vej ind i det stilfulde hjem. Mød Puk Sjeldan, som blev opfordret til at dele sin passion for indretning med andre på Instagram.

Af: Susanne Baden Jensen Foto: Puk Sjeldan
22. feb. 2020 | Bolig | ALT.dk

Som barn gad Puk Sjeldan kun at lege med Barbie-dukker, hvis hun kunne få lov til at stå for indretningen af deres hjem.

En interesse, som hun i dag dyrker i en sådan grad, at hendes egen bolig altid er under forandring. Faktisk skifter hun så ofte indretning og look, at gæsterne joker med, at det er umuligt at besøge familien på fire uden et eller andet har skiftet plads.

Hun bor til daglig med sin familie i Brønshøj, og så har hun en lejlighed på Poppelgade på Nørrebro i København med sin mand Jake, som de sammen elsker at teste nye, smukke indretningsidéer i.

En relativ ny ting i hendes boligindretning er dog farver, som hun til gengæld er blevet helt bidt af nu.

ALT.dk har talt med Puk Sjeldan om den store passion for boligindretning, som hun deler ud af på sin Instagram-profil @poppelgade:

Kan du fortælle os lidt om, hvem du er?

Mit navn er Puk, jeg er 42 år og arbejder som Global Employee Experience Lead hos designfirmaet Designit. Jeg har lejligheden på Nørrebro sammen med min mand Jake, som er helt fantastisk, når det kommer til at få ført mine ideer ud i livet. Sammen har vi vores skønne tvillingepiger, Freja og Luna, på 17 år.

Hvor har du fået interessen for boligindretning fra?

Jeg tror, jeg blev født med interessen. Jeg var ikke ret gammel, før jeg begyndte at indrette mit værelse, og jeg synes kun, at det var sjovt at lege med Barbie, hvis jeg fik lov at indrette ”kulissen”. Jeg kan lade være! Det er også en stående joke hos folk, der besøger os, at det er umuligt at besøge os to gange uden, at der er lavet noget om.

Der var mange, der spurgte, hvorfor jeg så ikke bloggede om det? Men det var lidt en overvindelse at skulle dele det med et større publikum, så selvom jeg selv har været storforbruger af Instagram til boliginspiration i flere år, var det først sidste år, at jeg selv tog springet i forbindelse med en makeover af lejligheden i Poppelgade – og jeg har ikke fortrudt. Det er virkelig fedt, når andre føler sig inspireret af det man deler.

Når solen skinner er det rart at der er direkte udgang til en lille terrasse og en fælles gård. Kunstværket er fra @things_i_imagined_cph
Når solen skinner, er det rart, at der er direkte udgang til en lille terrasse og en fælles gård. Kunstværket er fra @things_I_imagined_cph

Beskriv din stil?

Hyggelig modernisme med pop af farver.

Hvad er det seneste, du har købt til din bolig?

En tekande fra japanske Kinto og en tekop af den islandske keramiker Bjarni Sigurdsson, som laver det smukkeste keramik.

Puk seneste køb er denne tekande i glas fra @kintoeurope og tekop fra keramiker Bjani Sigurdsson
Puk seneste køb er denne tekande i glas fra @kintoeurope og tekop fra den islandske keramiker Bjani Sigurdsson.

Hvilken ting har overlevet længst i dit hjem?

Faktisk en del sager, men én ting, som har overlevet særligt længe - og helt sikkert vil blive - er vores skænk med bar. Jake fandt den på Lauritz.com, og jeg er vild med den både visuelt, men også i brug – vi elsker at lave drinks.

Barskab fra lauritz.com
Skænken er fundet på lauritz.com og fungerer perfekt som et barskab, når der skal serveres drinks til gæsterne.
barskab.jpg
Lyset i barskabet gør det meget indbydende at se på. 

Hvilke tanker gør du dig om økonomien i forhold til boligindretning?

I det daglige er jeg desværre ret så impulsiv, men når vi laver større ting om, så planlægger vi og sælger videre, før vi køber nyt. Derudover har jeg et indretningsarkiv i kælderen, og ting kommer tit op fra arkivet igen og får renæssance i en ny setting.

Hvad høster flest likes, når du deler det på Instagram?

Det er uden tvivl vores krog i køkkenet med de blå hylder. Før var der låger for hylderne, men jeg trængte til forandring - igen - så vi fjernede dem, og så var det ellers lidt tilfældigt, at det endte med de farver. På det tidspunkt havde Stilleben lige lanceret et vitrineskab i en lignende farvekombination, og jeg var helt solgt, så voila! Og det er jo nærmest blevet en installation, hvilket jeg personligt godt kan lide, og jeg tror også, at det er det, der fanger andre.

Blaa_hylder_koekken.jpg
Rummet har fået kant med disse smukke blå malede hylder. Den blå farve er fra Sadolin Danmark og farvekoden er U9.48.19.

Dit yndlingsrum i boligen?

Jeg er selv helt vild med køkkenet og spisekrogen. Det er både funktionelt, lækkert og hyggeligt – en perfekt krog både i hverdagen og til at samle gode venner. Og så er der udgang fra køkkenet til vores terrasse, som er delvist overdækket, så den kan bruges hele året. 

Spiseplads.jpg
I den hyggelige spisekrog har Puk selv hacket en skammel fra IKEA. Spisebord fra IKEA, sort stol fra Menu, rispapirlampe fra HAY, billederne er fra Nynne Rosenvinge og @onemustdash. Farven på væggen er Sand fra Jotunlady.

Det næste, der skal ske i jeres hjem?

Jeg går og drømmer om at male og tapetsere soveværelset for at give rummet mere kant, som de blå hylder gjorde det for køkkenet.

Sovevaerelse_2.jpg
Det gamle skrivebord har Puk fundet på facebookmarketplace og passer perfekt sammen med den gamle skrivemaskine og skamlen fra Fritz Hansen. Sengetæppe fra HAY.
Sovevaerelse_3.jpg
Den hængende bøjlestang hedder Pujo og forhandles hos Ferm Living. 

Hvilken indretningsstil eller ting vil aldrig finde vej til dit hjem?

Man skal aldrig sige aldrig. Eksempelvis var der engang, hvor jeg aldrig kunne have forestillet mig, at jeg ville indrette mig med farver. Jeg var fuldstændig farveforskrækket, og nu har jeg kun lyst til flere.

Hvem er dine tre favorit-Instagrammere?

@asrosenvinge

@lumikello

@still_sunday

Hvad er dine tre bedste indretningstips?

  1. Prøv ting af – det kan altid laves om igen. Det er langt fra alle mine idéer, der ender godt.
  2. Indret dig efter det liv, du lever – ikke efter, hvad andre gør.
  3. Brug moodboards til at visualisere retning, farvevalg, materialer og så videre. Jeg har altid 117 boards i gang både på Instagram og Pinterest.

Hvilken ting holder du mest af i din bolig?

Vores betonbordplade i køkkenet, den bliver kun smukkere og smukkere med tiden. Det var den ting der voldte flest problemer da vi renoverede lejligheden, men det var det hele værd. Den gør mig glad hver gang jeg ser den.

Den smukke bordplade er støbt på stedet af et gulvfirma og er den ting Puk holder mest af i sin bolig.
Den smukke bordplade er støbt på stedet af et gulvfirma, og er den ting Puk holder mest af i sin bolig.
Hylde_koekken.jpg
Køkkenet er fra Designa,, væglamperne hedder Edgar fra ellos.dk, emhætte fra Eico .
Fra køkkenet er der kig ind til det smukke soveværelse.
Fra køkkenet er der kig ind til det smukke soveværelse.

Følg selv Puk Sjeldan på Instagram og se flere af hendes smukke billeder her:

Helene Houe bolig instagram

Helenes ’væg til væg’-reol i spisestuen er lavet af 10 Ikea-reoler: ”Den giver mig sommerfugle i maven”

Ugens instagram-bolig

Gakket eller genialt? ”Jeg har tit set dem i genbrugsbutikker og syntes, de var vildt fede”

MetteMajes bolig

MetteMaje og manden drømte om et liv på landet: Vi købte en stor skole, satte den i stand – og fortrød…

Freja Bak Petersens bolig

Freja Bak Petersen: ”Da vi købte lejligheden, lagde jeg et billede ud, som fik helt overvældende respons”

Instagram bolig londogmussehuset

Malene har renoveret lejlighed i to år: Sådan får vi råd til at indrette med de ting, der føles rigtig for os

Susanne Rauff Møller bolig instagram

”Dette IKEA-hack i køkkenet er folk ret vilde med”

Tinne Kier bolig instagram

Elsker du et godt Ikea-hack? Se hvor flot Tinne Kier har forvandlet dette simple skab

lisebise Louise Herholt bolig

Èn ting kommer aldrig ind i 26-årige Louises hjem: ”De er så grimme og tunge”

Alek Modin bolig

Tør du male dine lofter i vilde farver? Mød boligbloggeren, der gør

Camille Sousa-Sousas bolig

Camilles køkken får mest opmærksomhed: ”Folk skriver, at de aldrig ville turde vælge én farve”

@strandboulevarden bolig instagram

Marie og Jacobs Østerbro-lejlighed skulle totalrenoveres: ”Vi tænkte, at det kunne være hyggeligt at dele processen på Instagram”

Rebecca Laudrup bolig instagram

Hjemme hos Rebecca Laudrup: ”Den skandinaviske stil, hvor alt er minimalistisk, er ikke så meget mig”

Laura Bak Østergaard bolig Instagram

24-årige Laura: ”Det er smukt i andres hjem, men jeg ville blive stresset af at bo i det”

Line Stampe Dahls bolig

Line har malet et ‘cirkus’-loft i familiens herskabslejlighed: ”Det høster en del kommentar, når jeg poster det”

@indretningmedplanters bolig

Matilde og Natascha bor med over 100 planter: ”Vores hjem er en tidslomme fra 1960érne”

Cecilie Kovsted interiorunivers instagram

En lille væg med tapet har gjort en kæmpe forskel i denne nybygger-lejlighed

Poppelgade blå hylder

Træt af dine gamle hylder? Så flot har denne boligblogger forvandlet et skab med én farve

Fund og farver instagram

Denne 12 år gamle IKEA-reol har overlevet hos boligblogger: ”Når det fungerer, hvorfor så smide det ud?”

Anbefalet til dig