Se smykkedesigner Maria Blacks inspirationskilder

Se smykkedesigner Maria Blacks inspirationskilder

Maria Black skaber smykker, der har sat nye standarder for cool dansk smykkekunst med rå æstetik skåret helt ind til benet. På indretningsfronten må der derimod gerne være masser af humor, plads til geometrisk leg og gerne lidt dyster dekadence. Se hendes favoritter.

1. FINE FERIEHJEM

Det japanske arkitektfirma Artechnic har begået en genistreg med disse feriehjem. Jeg elsker de flydende linjer og den rene kraft, som bygningerne udstråler i al deres enkelthed.

Se smykkedesigner Maria Blacks inspirationskilder

__________

TILBUD: 6 numre af RUM Interiør Design + Peberkværn fra VIPP

__________

2. M.C. ESCHER

En kunstner, som jeg vender tilbage til igen og igen, er den hollandske grafiker M.C. Escher. Måden, han bruger repetition i sine print, er fantastisk.

Se smykkedesigner Maria Blacks inspirationskilder

Fortsætter på næste side...3. EAMES LOUNGE CHAIR

Den klassiske loungestol og ottoman i sort af Eames-parret må jeg simpelthen eje en dag. Linjerne og dynamikken mellem det mørke træ og det sorte læder giver et meget eksklusivt udtryk. Jeg kan se mig selv komme hjem efter en lang arbejdsdag og kaste mig på den med en god bog og et glas rødvin.

Se smykkedesigner Maria Blacks inspirationskilder

__________

4. WENZEL JAMNITZER

Jeg kigger tilbage for at kigge frem og er kæmpe fan af den tyske matematiker og guldsmed Wenzel Jamnitzer. Hans bog ‘Perspectiva Corporum Regularium’ fra 1568 er et mesterværk i studiet af geometrisk design.

Se smykkedesigner Maria Blacks inspirationskilder

5. INGO MAURER

Jeg så denne lampe af Ingo Maurer på Designmuseum Danmark for mange år tilbage, og siden har den været en favorit. Jeg holder af humoren og genialiteten i designet. Den bringer et smil frem.

Se smykkedesigner Maria Blacks inspirationskilder

__________

6. LE CORBUSIER

Han er ‘the grand daddy’ af moderne arkitektur. Jeg er helt vild med hans stringente bygninger, som var banebrydende for hans tid.

Se smykkedesigner Maria Blacks inspirationskilder

7. THE CITYBOOK-REOL

Jeg elsker geometri og repetition i design, uanset om det er i arkitektur, smykker eller en bogreol. Så længe jeg kan se muligheder for at lege videre. The Citybook-reol fra www.mrless-mrsmore.com er indbegrebet af netop dette.

Se smykkedesigner Maria Blacks inspirationskilder

__________

8. ADNET MIRROR

Dette spejl fra Gubi er indbegrebet af funktionalitet og lækkerhed. Sort læder og bæltespænder holder denne skønhed sammen, og jeg har lyst til at tage det med hjem, hver gang jeg ser det.

Se smykkedesigner Maria Blacks inspirationskilder

9. JAMES CAUTY

For et par år siden gik jeg forbi et galleri, der var ved at lukke i London, og fik erhvervet mig nogle limited edition print af kunstneren James Cauty. Han er også musiker og var den ene halvdel af gruppen KLF. De er printet i primærfarver, som jeg hovedsagelig foretrækker sammen med en monokrom palet.

Se smykkedesigner Maria Blacks inspirationskilder

__________

10. BISTROTHEQUE

En yndlingsrestaurant er Bistrotheque i East London. Jeg kan godt lide det industrielle udtryk, og det er charmerende at gå ned af en forladt gade, finde døren og gå op i et megatravlt lokale proppet med mennesker, cocktails og åbent køkken.

Se smykkedesigner Maria Blacks inspirationskilder

11. ART DECO

Som man kan se i min egen butik, har jeg en forkærlighed for art deco og dyster dekadence. Alle møbler og montrer i butikken er specialdesignet for at fremhæve designudtrykket i smykkerne.

Se smykkedesigner Maria Blacks inspirationskilder

__________

12. DE STIJL

Jeg har lige brugt nogle måneder fordybet i ‘de stijl’-designfilosofien (frontløber til Bauhaus-stilen) i forbindelse med en kollektion, som jeg har lavet for et større dansk tøjmærke. I den forbindelse blev jeg ved med at vende tilbage til Gerrit Rietveld og denne fantastiske stol. Der er ufattelig stor kreativitet i at designe ud fra regler og principper.

Se smykkedesigner Maria Blacks inspirationskilder

__________

TILBUD: 4 numre af RUM Interiør Design + Sengetøj fra Night & Day

SE OGSÅ: 24 fantastiske design nyheder

SE OGSÅ: 30 nye favoritter til din stue