Snedkerne ser hvidt
Snedkernes Efterårsudstilling åbner i morgen på Ordrupgaard, og er i år gået helt i hvidt med temaet WHITEOUT
Et af designbranchens årlige trækplastre er Snedkernes Efterårsudstilling, som er et non-profit forum, hvor snedkere og designere får lov til at skabe eksperimenterende møbler ud fra en ikke profit-orienteret dagsorden. I år er farven hvid (Whiteout) det helt store tema, og henviser både til farven hvid og til vejrfænomenet, hvor sne, tåge eller dis reducerer sigtbarheden. Dog er de udstillede 38 hvide stole, som er hele udstillingens omdrejningspunkt helt skarpe og konceptuelle samtidig med at de emmer af håndværksmæssig feinschmeckeri. Og Ordrupgaards historiske rammer er heller ikke en tilfældighed, hvor Finn Juhls villa indgår som museum og eksponent for netop det håndværk som foreningen bag Snedkernes Efterårsudstilling efterstræber. Læs mere på www.se-design.dk
WHITEOUT
Snedkernes Efterårsudstilling, Ordrupgaard, 29. oktober 2010 – 23. januar 2011, www.ordrupgaard.dk
Design afLise & Hans Isbrand, tekstil Hanne Vedel, producent
Design: KR/Knut Bendik Humlevik co-design Rune Krøjgaard, producent Københavns Tekniske Skole & Classic Møbelpolstring