Mexicansk mad: De bedste opskrifter fra Mexico

Det måske mest kendte køkken i Sydamerika er det mexicanske. Det er et stærkt et af slagsen bestående af retter, der med blandt andet chili og paprika kan få kropstemperaturen til at stige hos de fleste. En mexicansk madoplevelse behøver dog ikke være ubehageligt stærk, for styrken af chilien kan varieres, så der er mange lækre retter og specialiteter fra det sydamerikanske køkken, der falder i smag hos både store og små.

Prøv kræfter med de spændende retter selv, og se de mange opskrifter på mexicansk her på siden. Chili con carne i forskellige variationer er naturligvis én af dem.

Flere og flere mexicanske spisesteder er skudt op i det danske café- og restaurantlandskab, og det er til vores held – det mexicanske køkken er nemlig både spændende, smagfuldt og ikke mindst stærkt. Den populære bønneret chili con carne er svær at komme udenom, men det mexicanske køkken har så meget mere at byde på.

Masser af bønner

I det danske køkken er det kartoflerne, der spiller en af hovedrollerne, ligesom ris gør det i indiske og de orientalske køkkener i det hele taget. I det mexicanske er det bønnerne, der er at finde i rigtig mange af de mest kendte retter. Det gælder især de røde kidneybeans. Særligt kendetegnende for den mexicanske mad er ikke mindst retternes styrke. Det er indholdet af krydderier såsom paprika, cayennepeber og forskellige chilier – og ofte nogle af verdens stærkeste af slagsen – der er grunden til det. Som et næsten fast tilbehør til de mexicanske retter er, udover ris,  avocadoen, der med sin fede smag komplimenterer den stærke chili på bedste vis.

Chili con carne – en mexicansk klassiker

Det er svært at tale om det mexicanske køkken uden at nævne chili con carne, der må siges at være noget af en klassiker. Kanel, chili, paprika og spidskommen er blot nogle af de mange krydderier, der er helt uundværlige i en god chili con carne, som netop er karakteriseret ved at være en ret, der har masser af smag. Foruden et væld af stærke krydderier er bønner og tomater også altid en fast bestanddel af den velsmagende og varmende ret, der både kan laves i almindelig version med hakket oksekød og i en vegetarudgave. Sidstnævnte kaldes af den grund chili sin carne, da ”sin” betyder uden. Er det chili con carne, der skal på bordet i aften eller engang i ugens løb, kan du her se 9 fantastiske opskriftsvarianter af den populære ret.

Tortilla, nachos og de andre mexicanske favoritter

Chili con carne er muligvis den, der fører, når det kommer til popularitet her i Danmark. Med dét sagt, er det dog langt fra den eneste af de mexicanske retter, vi er vilde med her i Norden. Her er det kun rigtigt at nævne tortilla – og hvad ville et typisk cafemenukort ikke være, hvis ikke nachos var at finde på listen over serveringer? Sidstnævnte er i øvrigt den helt perfekte syndige omgang at servere på en søndag og dagen-derpå. Quesadillas er, med sit lige så store indhold af smeltet ost, mindst så lige tilfredsstillende som nachos er det. Osten – og tortillapandekagen, der omkranser fyldet – er i udgangspunktet et must, men herudover bestemmer du helt selv, hvad du skal komme i dem. Du kan også prøve kræfter med en af opskrifterne herunder:

En anden mexicansk ret, der måske ikke er så kendt som chili con carne og tortilla, er ceviche. Ceviche er en let og meget simpel ret med tyndskårede fisk, lime og chili, hvor citronens syrlighed og chiliens styrke, der skal ovenpå fisken, der typisk er torsk, lyssej eller en anden type hvid fisk, for alvor kommer til sin ret. Den er god at servere som en forret eller til et let måltid.

Lav dine egne mexicanske retter

Nogle vil måske påstå, at man ikke kan lave de mexicanske retter bedre, end mexicanere selv kan, og der er måske noget om snakken. Men med de opskrifter, vi har her på ALT.dk, kan du alt andet end lige gøre et hæderligt forsøg. Hvis du laver de mexicanske retter i dit eget køkken, kan du også helt selv bestemme, hvor stærk din ret skal være. Det er nemlig en smagssag og et spørgsmål om temperament.