Tyrkisk mad – lækre retter fra Mellemøsten

Her på ALT.dk kan du finde de bedste opskrifter fra det arabiske land. Det gælder for eksempel kebab og hummus, der er umulige at komme udenom, når snakken falder på det tyrkiske køkken. Gå din lokale forhandler af tyrkisk mad i bedene og lav dine tyrkiske retter selv. Det er slet ikke så svært, som man måske skulle tro.

Læs mere

Det siges faktisk, at det tyrkiske køkken er et af de bedste i verden, og at det ligger i toppen sammen med blandt andet det franske og det italienske. Om det er det, lader vi dig om at bestemme. Vi vil dog påstå, at det i hvert fald er på en top ti. Det er derfor slet ikke så underligt, at vi i Danmark er vilde med den tyrkiske kogekunst og de tyrkiske retter. Alt at dømme efter antallet af tyrkiske restauranter, shawarma-barer og deslige, der er at finde rundt omkring i hele landet, er det et køkken, vi i den grad har taget til os.

Klassisk, tyrkisk mad

”Shawarma”, ”kebab” og ”hummus” er formentligt svarene, man får flest af, hvis man spørger hvilke tyrkiske retter, vi kender bedst. Tyrkiet er da også kebabbens hjemland. Men det tyrkiske køkken kan meget mere end det. Det er spændende mad med masser af stærke smage fra kraftfulde krydderier, kikærter i massevis, især i hummus og falafel, og så er lam også en fællesnævner. Retterne får også smag af mange forskellige krydderurter, hvilket blandt andet tæller mynte og koriander. Og så skal man bestemt ikke glemme brugen af hvidløg. Det er for eksempel tilfældet i en god hummus. Herudover bruges yoghurt også flittigt. Det gælder blandt andet i de mange yoghurtbaserede dips og dressinger, der er gode kontraster til den stærke, tyrkiske mad.  

Danske frikadeller, græske keftedes og tyrkiske köfte

I Danmark har vi frikadeller og i Tyrkiet har de köfte. Köfte minder lidt som sin græske fætter ”keftedes”, og det er da også lidt af det samme. Nemlig en form for frikadeller, der er lavet af en rørt fars. Der er dog langt fra de danske frikadeller og til de tyrkiske frikadeller. Den tyrkiske version er nemlig oftest lavet med lam eller oksekød, og så er der brugt et væld af forskellige krydderier heri. Det gælder for eksempel mynte. Lav dine egne tyrkiske frikadeller med denne opskrift på lammedeller med grove rodfrugter.

Lam i alle afskygninger

Hvor vi i Danmark har svin som hovedingrediens i mange af vores klassikere og nationalretter, er det i det tyrkisk køkken især lam. I Danmark forbinder mange lam med påsken, men i Tyrkiet er lammekødet velanvendt. Det gælder for eksempel i de tre lammeopskrifter herunder, der alle er klassiske, tyrkiske retter.  

  1. Lam med tomat, kikærter og koriander
  2. Lam med rosmarin, bagte løg og bulgursalat
  3. Krydret lam med linsesalat

Som det også gælder koriander, er det tit enten eller, om man kan lide lam eller ej. Lam har også en karakteristisk smag, der kan være noget kraftig. De personer, der ikke er begejstrede for lam, har ofte den begrundelse, at det smager af uld. Dette kan du heldigvis undgå, hvis du vælger lammekød, der kommer fra et ungt lam.

Alle elsker hummus

Hummus er elsket og afholdt af mange, og det er formentlig en af de retter i det tyrkiske køkken, som vi spiser allermest herhjemme. En klassisk udgave består af kikærter, olie og hvidløg. Og det er især sidstnævnte, der giver den karakteristiske smag. Herudover er der i en helt autentisk hummus også tahin, der er en sesampasta/-smør. Det kan også bruges, hvis du skal lave falafler, hvor det også er er en uundværlig ingrediens. En helt klassisk hummus smager fortrinligt i sig selv, men hvis du vil prøve noget nyt, kan du eksperimentere med at komme andre former for grøntsager og krydderier i. Du kan også lave en hummus med persille og mandler – eller hvad med en version med grillet peberfrugt?

Tip! Mange hummus- og falafelkyndige er af den klare overbevisning, at kikærter fra dåse ikke er optimale at bruge i hummus, men at det i stedet skal være de tørrede. Når du skal anvende tørrede kikærter i din madlavning – uanset om det er til hummus, falafel eller en helt tredje kikærteret – skal du huske, at de skal udblødes i minimum 10-12 timer inden brug. Du kan få flere råd til, hvordan din hummus kommer til at sidde lige i skabet, når Tina Scheftelowitz giver dig hendes opskrift og bedste tips til den perfekte hummus.  

Kebab og shawarma – danskernes yndlings-takeaway?

Hvad skulle vi gøre uden kebab? Kebab er tyrkisk mad, når det er bedst, og så er det næsten uundværlig i en god shawarma. Du har måske allerede en favoritshawarmabar, der ligger lige rundt om hjørnet. Sådan et sted, du altid tyer til, når sulten skal stilles hurtigt og måske særligt dagen derpå. Eller på vej hjem fra festlighederne. Det er næppe en fejl at sige, at kebab er et af danskernes foretrukne takeaway-valg. Og i denne guide med gode take away steder i blandt andet København og Aarhus kan du for eksempel finde ud af, hvor du finder noget af byens bedste, tyrkiske takeaway. Her får du kebab, der ikke efterlader et øje tørt.

Lav din egen shawarma

Det kan dog hurtigt blive en griset og kalorietung omgang, når der skal kebab og shawarma på bordet. Så hvad med at lave dem selv? Det er slet ikke så svært, som du måske tror. Du kan også gøre den lidt mindre syndig, hvis det er målet. Prøv denne shawarma i tyrkisk fladbrød med hummus eller lav lækre pitaer med shawarma. Til den sidstnævnte kan du bruge færdiglavede pitabrød, men naturligvis også lave dem selv. Prøv kræfter med tyrkisk bagværk og bag tyrkiske brød. Eller prøv disse tyrkiske madbrød. Du kan også bage et tyrkisk brød, som du kan servere med salsa og dild-yoghurt-dip.