Rikke Gøransson

Nu lykkedes det: Rikke Gøransson har solgt sommerhuset

Efter få måneder på boligmarkedet er det nu lykkedes den 40-årige tv-vært at komme af med fritidsboligen på Vestsjælland.

logo herognu HER&NU HN

Rikke Gøransson kan nu sætte et punktum for tiden som sommerhusejer. 

Den 40-årige tv-vært satte i september sit 98 kvadratmeter store sommerhus ved Gørlev til salg, og nu er fritidsboligen altså blevet solgt.

Artiklen fortsættes under videoen. 

Det fremgår af salgsopstillingen hos Danbolig, hvor sommerhuset ikke længere er til salg. Også Rikke Gøransson har selv bekræftet nyheden på Instagram.

Her deler hun sine følelser omkring salget i en story.

– Vi har solgt vores elskede sommerhus, skriver hun og fortsætter: 

– På min døende dag vil dette sted stadig have en helt helt særlig plads i mit hjerte. Mit første sted. Min babys første hus og her hun blev en lille pige og lærte at gå. Så mange minder, med mig, snart kun i hjertet.

Det er med andre ord ikke uden vemod, at tv-værten nu skal sige farvel til sommerhuset. 

– Man kan vel kun være taknemmelig for at have svært ved at sige farvel til noget, så må det have været rigtig godt, skriver hun til en video fra huset.

Sommerhuset ligger ved Dalby Strand i Gørlev og blev sat til salg i september med en udbudspris på 2.295.000 kroner. 

Da Rikke Gøransson købte ejendommen for to år siden, lød prisen på 1.475.000 kroner.

Det er dog endnu uvist, hvor meget hun endte med at få for fritidsboligen. Skødet er nemlig endnu ikke blevet tinglyst.

Nu venter et nyt hjem

Efter salget af både sommerhuset og lejligheden er Rikke Gøransson nu klar til et nyt kapitel. Den 40-årige tv-vært har nemlig købt et 180 kvadratmeter stort hus i Solrød Strand, hvor hun snart kan se frem til nye omgivelser.

Huset byder på fem værelser og ligger tæt på vandet. Dermed får Rikke, hendes forlovede Bruno Conceicao og parrets toårige datter, Rio, mere plads og mulighed for at skifte storbylivet på Østerbro ud med en tilværelse tættere på naturen.

Det er Rikke Gøransson selv, der står som ejer af den nye bolig. Hun skrev under på købsaftalen 22. august, og familien overtager efter planen huset 1. januar 2027.