Grev Nikolai og kæresten Benedikte.Foto: Hanna Lassen/Getty Images
Grev Nikolai og kæresten Benediktes nye tilværelse: Nu bor de i Australien
Efter en uforglemmelig tid i Sydney har grev Nikolai og Benedikte Thoustrup taget skridtet og bosat sig i Australien – og Nikolai afslører også, at han har et nyt job.
Her deltog det celebre par i en lang række shows, hvor de havde fået fine pladser på første række. Og da de overværede præsentationen af Carla Zampattis nye kollektion, bekræftede Nikolai, at de er flyttet fra Danmark til Australien.
– Jeg har et arbejde, og så fortæller jeg ikke mere, sagde han indledningsvist til avisen The Daily Telegraph. Grevinde Alexandra og prins Joachims ældste søn havde dog lidt mere at tilføje.
Flytningen kommer, efter de for to år siden tilbragte et halvt år i storbyen, hvor de læste et semester på University of Technology.
– Jeg forelskede mig i Sydney og generelt Australien, da jeg var her sidst. Dengang lovede jeg mig selv, at jeg måtte prøve at komme tilbage og opleve, hvordan det er at bo her. Jeg elsker det, sagde Nikolai til avisen.
Gennem sit agentur bekræfter grev Nikolai skriftligt overfor HER&NU, at ”han har et arbejde i Australien”.