Prinsesse Josephine.
Prinsesse Josephine.

Prinsesse Josephine flytter hjemmefra: Det skal hun nu

Kongeparrets 14-årige datter tager 8. klasse på efterskole i Jylland.

logo herognu HER&NU HN

Prinsesse Josephine har byttet Kildegård Privatskole i Gentofte ud med Spir Efterskole i Snaptun ved Juelsminde.

Ifølge Kongehuset har kong Frederik og dronning Marys 14-årig datter efter eget ønske valgt at tage 8. klasse på den jyske efterskole, der er stiftet af hendes fars gode ven, Nicolai Moltke-Leth.

LÆS OGSÅ: Se de søde familiebilleder: Marys store lykke

Artiklen fortsætter under videoen

Udover at være tidligere kaptajn i Jægerkorpset, er Moltke-Leth, 55, uddannet sociolog og coach.

Med udgangspunkt i sine meget roste udviklingsprogrammer inden for personligt lederskab og sociale kompetencer grundlagde han i 2013 efterskolen med visionen om at skabe et væksthus for unge.

Blandt de mange utraditionelle metoder er senere sove- og mødetider for at tilpasse hverdagen til en teenagers døgnrytme. 

Det betyder, at undervisningen først starter kl. 10.00.

- Vi har taget udgangspunkt i forskning, der viser, at den biologiske døgnrytme er anderledes i puberteten. De unge bliver simpelthen trætte senere på aftenen end voksne, fordi sove-hormonet melatonin bliver udløst senere. Derfor er de også helt naturligt først friske et par timer senere om morgenen, har forstander Nanna Andersen tidligere forklaret til Horsens Folkeblad.

Nicolai Moltke-Leth forlod tidligere på året efterskolen, der samtidig skiftede navn fra True North til Spir Efterskole.

I den forbindelse understregede efterskolens ledelse, at man fortsat vil have fokus på innovative læringsmiljøer, forskudte skoletider og co-teaching, hvor to eller flere lærere samarbejder om at planlægge, gennemføre og evaluere undervisningen i en klasse.