”Jeg løb sorgen væk”
Hun snørede løbeskoene, da hun mistede sin søster til kræft. Og løb igennem sorgen.
To til tre gange om ugen løber Linda Holm, 48, en morgentur i de grønne omgivelser langs Amager Strandpark, hvor dagens ALT for damerne-løb også har sin rute. Fem kilometer bliver det til pr. tur, vil hun skyde på. Hun er ikke sikker på distancen, for for Linda har løbeturen aldrig handlet om at lægge et fast antal kilometer bag sig eller nå i mål på en bestemt tid. Det handler om noget helt andet.
I 2005 mistede hun sin søster til kræft.
- Jeg var begyndt at løbe lidt inden, men det tog virkelig til, da jeg fandt ud af, at det hjalp mig. Jeg fik på en eller anden måde løbet sorgen væk, fortæller Linda Holm.
- Jeg fandt ud af, at jeg fik det bedre efter de her løbeture. Det kan være småting, jeg går og spekulerer over. Når jeg først er kommet i gang, får jeg energi og ser tingene i et andet perspektiv, når jeg har løbet en tur. Det er som om, der sker noget mellem det psykiske og fysiske.
Løbende meditation
Linda Holm har holdt fast ved de ugentlige løbeture. I nogle perioder har hun løbet mere end andre, og hun har også testet andre løberuter, end den på Amager af. Hendes kæreste på Østerbro i København, og derfor har hun af og til løbet i Fælledparken og langs Søerne midt i byen. Bilos og menneskemylderet på stierne fungerer ikke for hende. Hun må ud og løbe, hvor der er fred og ro, så tankerne kan få plads til at flyve.
- Jeg mediterer samtidig med, at jeg løber. Jeg er i en tænkeboble, når jeg er afsted. Det sker automatisk, fortæller Linda Holm
- Jeg løber altid om morgenen. Det kan være en dag, hvor jeg ved, jeg bliver presset eller jeg skal tage nogle beslutninger. Så er det lige som om, jeg tænker: "Nåh, den tanke, hvad gør jeg med den?" Og så har jeg svaret, når jeg kommer hjem. Det kommer bare automatisk, fortæller Linda Holm, uden rigtig at kunne forklare hvad det er, der sker, når hun løber og hjernen følger med i sit eget meditative tempo.
Lige i dag, er der ikke en stor beslutning, hun skal tage. Til gengæld gør hendes ene knæ ondt. Medicinen er den samme, som når store og små problemer gnaver hende i hælen:
- Jeg er overbevidst om, at jeg nok skal få det bedre efter sådan en løbetur.
