3 hotte saucer
Sød og stærk chilisauce
1½ dl vineddike
1½ dl rørsukker
lidt salt
1 fed finthakket hvidløg
1 finthakket rød chili
½ dl vand.
Kom vineddike, rørsukker, lidt salt, hvidløg, chili og vand i en lille gryde og bring det til kogepunktet.
Lad det simre ved svag varme, indtil det får sirupskonsistens. Hæld det i en skål eller i et lille glas. Saucen er særligt velegnet til forårsruller.
Server til forårsruller
Chiliolie
½ rød stærk chili
1½ dl olivenolie
lidt citronskal.
Halver chilien, fjern det hvide og kernerne, og skær den i tynde skiver eller hak den groft.
Kom chili, olivenolie og citronskal på sylteglas med låg og lad det stå i to dage, hvorefter olien er klar til brug i marinader og som krydderi i alverdens hotte retter.
Server til lynstegte grøntsager eller wok.
Sambal oelek
1 lille rød peberfrugt
½ mellemstærk, rød chili
2 fed hvidløg
1½ spsk olivenolie
½ dl vand
1 dl risvinseddike eller æbleeddike
1 dl rørsukker.
Skær peberfrugten i små tern. Halver chilien, fjern det hvide og kernerne. Pil og hak hvidløget fint.
Opvarm olivenolie i en gryde, tilsæt peberfrugter og chili, og rist det ved svag varme nogle minutter. Tilsæt vand, eddike og rørsukker og lad det koge, indtil det har konsistens som marmelade. Hæld det på glas og gem det til at krydre forskellige retter.
Server til kebab