4 super sunde sommerdrikke

4 super sunde sommerdrikke

Andreas Wiking

Hindbærsmoothie



Super lækker frugtdrik, næsten som dessert.


Til fire personer
3 dl yoghurt naturel
1 banan
korn af 1 stang vanilje
2 dl tranebærjuice,
200 g frosne hindbær.

Blend yoghurt, banan, vanilje, juice samt frosne bær og servér i høje glas.

Tip: Prøv evt. at udskifte yoghurten med Cheasy's 0,1 % vaniljeyoghurt - smager næsten som en milkshake, men med en brøkdel af kalorierne..
Andreas Wiking

Mango-lassi


Mango er lækkert, sundt og helt perfekt når du virkelig har lyst til noget sødt. Denne opskrift er med mango, men du kan sagtens bruge andre frugter, bare prøv dig frem.


Til fire personer
Kødet af 1 stor, velmoden mango
2 dl yoghurt naturel
2 dl mangojuice/ananasjuice
2 dl skummetmælk
korn af ½ stang vanilje
frisk mynte.

Blend mangofrugt, yoghurt og juice med mælk. Smag til med vanilje og mynte og server.
Andreas Wiking

Forfriskende læskende saft med passionsfrugter


Lige hvad du har lyst til på en varm dag. Hæld den over masser af knust is og nyd de eksotiske smagsnuancer. Holder sig fint et par dage i køleskabet.


Til 8 store glas

6 passionsfrugter
1 stang vanilje
1 liter eksotisk juice med bl.a. mango
1 liter æblejuice.

Skrab kødet ud af passionsfrugterne og rør det sammen med vaniljekornene. Kom blandingen i en stor flaske sammen med juice og ryst godt. Lad det trække mindst 1 time, inden der serveres i glas med masser af knust is.

Andreas Wiking

Power-juice af grønne æbler, bladselleri, agurk og mynte


Sprængfyldt med vitaminer og super forfriskende.

5-6 store grønne æbler
2 stængler bladselleri
½ agurk
3-4 skiver ingefær af ½ cm tykkelse
2-3 dl knuste isterninger
saften af 1½ lime
3 myntekviste.

Skær æblerne i kvarte og bladselleri og agurk i mindre stykker – passende til en saftcentrifuge. Kør æbler, bladselleri, agurk og ingefær igennem centrifugen. Kom knuste isterninger i en kande sammen med limesaft og myntekviste og bland det med den grønne friskpressede saft. Rør i saften før servering og servér med det samme.

Tip: Der er nok til seks mindre glas i denne mængde, men du må prøve dig lidt frem, afhængig af hvor saftige dine æbler og grøntsager er, får du mere eller mindre saft-udbytte.