Perfekte til picnickurven
Mandag: Hummus sandwich
Det skal du bruge:
1 dåse kikærter
1 fed hvidløg
1/4 dl olivenolie
1 spsk citronsaft
1 tsk hel spidskommen
200 g græsk yoghurt 2%
salt, peber
600 g groft brød
800 g grillede grøntsager, f.eks. fra Frigodan
salat.
Sådan gør du:
Findel kikærter og put hvidløg, olivenolie, citronsaft, spidskommen og yoghurt i en blender og smag til med salt og peber.
Flæk brødet, del det i fire og smør med humus.
Læg brødene sammen omkring salat og grøntsager.
Tirsdag: Skøn wrap med breseola
Det skal du bruge:
4 store wraps
150 g ricotta
1 bdt basilikum
300 g bresaola
kødet af 2 mango
3 avocado.
Sådan gør du:
Smør de 4 wraps med et jævnt lag ricotta og læg basilikumblade på sammen med tynde skiver af bresaola.
Skær mango- og avocadokød i tynde strimler og fordel dem på wrapsene, der rulles fast sammen, deles og spises.
Onsdag: Grøn pastasalat
Det skal du bruge:
250 g kogt småpasta f.eks. skruer
2 stilke fintsnittet bladselleri
200 g broccolibuketter
150 g velafdryppede, grillede artiskokker
1 god håndfuld spæde spinatblade
300 g stegt eller grillet kyllingebryst i mindre stykker
50 g grønne oliven.
Kapersdressing:
1,5 dl fløde 9%
1 spsk citronsaft
1 tsk sennep
1 spsk finthakkede kapers
1 knsp sukker
2 mosede ansjoser
salt, peber.
200 g lange strimler af ristet brød.
Sådan gør du:
Bland alle ingredienserne til salaten i en stor skål.
Rør fløden med citronsaft, sennep, kapers og sukker samt de mosede ansjoser. Smag til med salt og peber og lad dressingen stå 5 minutter, før den blandes med salaten, der serveres med lange strimler ristet brød.
Torsdag: Mozzarellasandwich
Det skal du bruge:
4 store sandwichboller a 125 g
50 g grøn pesto
1 romainesalat
250 g frisk mozzarella light
250 g grillet peberfrugt
100 g semi dried tomater.
Sådan gør du:
Flæk bollerne og smør dem med pesto.
Læg bollerne sammen omkring salat, mozzarellaskiver, grillet peberfrugt og tomat.
Fredag: Let kartoffelsalat med kylling
Det skal du bruge:
450 g kyllingefilet
750 g grønne bønner, gerne forskellige
500 g små nye kogte kartofler
2 rødløg
3-4 forårsløg
revet citronskal
hakket persille
200 g skyr
1 spsk citronsaft
hakket persille eller purløg
salt og peber.
Sådan gør du:
Kog kyllingefileterne 10-12 min. i letsaltet vand og lad dem køle helt af.
Skær de største bønner i mindre stykker og blanchér dem i letsaltet vand 1-2 min.
Bland bønnerne med kartofler, rødløg i tynde skiver, snittede forårsløg, kylling plukket i mindre stykker, lidt revet citronskal samt persille.
Rør skyr sammen med citronsaft, evt. lidt citronskal samt finthakkede krydderurter. Smag dressingen til med salt og peber og servér til salaten.
HUSK - du får indkøbslisten på næste side
Indkøbsliste
Det her skal du købe, for at kunne lave de 5 retter til picnickurven. Vi går ud fra, du har et basislager i dit køkken bestående af salt, peber, diverse krydderier, olie, eddike, soja, rasp, sukker og honning.
Grøntsager:
800 g frosne grøntsager f.eks. fra Frigodan
1 salathoved
1 romainesalat
2 mango
3 avocado
2 stilke bladselleri
200 g broccolibuketter
Spæde spinatblade
750 g grønne bønner, gerne forskellige
500 g små nye kartofler
2 rødløg
Et bundt basilikum
Et bundt persille
Et bundt forårsløg
Hvidløg
Citron (saften)
Mejeri:
200 g græsk yoghurt 2%
250 g frisk mozzarella – evt. light
150 g ricotta
1,5 dl fløde 9%
200 g skyr
Kød:
300 g bresaola
300 g stegt eller grillet kyllingebryst i mindre stykker
450 g kyllingefilet
Diverse:
600 g groft brød
4 store sandwichboller a 125 g
4 store wraps
1 dåse kikærter
Et godt brød du kan riste (til pastasalaten)
1 glas grøn pesto
1 glas grillede peberfrugter (du skal bruge 250 g)
1 glas grillede artiskokker (du skal bruge 100 g)
100 g semi dried tomater.
250 g småpasta f.eks. skruer
Grønne oliven
Sennep
Hel spidskommen