ALT for damerne gør det lettere at begrænse spild af mad
Mad, der ryger i skraldespanden koster ikke kun hver dansker masser af penge. Det er også en belastning for miljøet. Derfor har ALT for damerne gjort det lettere at begrænse ens private spild af mad.
Fremover vil der i hvert nummer af ALT for damerne være en madplan, der løber fra mandag til fredag, hvor hovedtanken er, at de madvarer, der bliver købt ind, ikke skal gå til spilde.
Derfor bliver mange råvarer udnyttet på flere måder. For eksempel bliver resterne af en steg tirsdag brugt til en sandwich om onsdagen. Det samme gør sig gældende med grøntsager, så læseren ikke skal smide et halvt bundt gulerødder ud, fordi det ikke bliver brugt.
– Det kan være svært at planlægge sine indkøb i en travl hverdag og overskue, hvad man har brug for, når man står i butikken. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi med en simpel plan kan hjælpe vores læsere med at undgå at købe for meget mad, siger madredaktør Mette Mølbak.
Bæredygtige råvarer
Sundhed er også tænkt ind i madplanen, så der hver uge er en dag uden kød og en dag med fisk, så rådet om at begrænse indtaget af kød og spise mere fisk også bliver efterlevet.
Madplanen bliver hver uge udarbejdet af madskribent Mira Arkin, der i 2009 blev vinder af TV3’s kokkekamp.
– Jeg håber, mine madplaner kan hjælpe folk til at få lavet rigtig god mad derhjemme. Når jeg udarbejder opskrifterne, tænker jeg også på, at maden skal følge sæsonerne, så bæredygtigheden også bliver prioriteret. Desuden er råvarer, der i sæson billigere og smagen er bedre, siger Mira Arkin.
I forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad, der samarbejder med regeringen for at begrænse danskernes madspild, ser man med glæde på alle initiativer, der kan begrænse mængden af mad i skraldespanden.
– Madspild er et voksende problem i Danmark, som alle bør gør noget ved. Derfor hilser forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad ALT for damernes nye madplan velkommen. Det kan forhåbentligt inspirere mange læsere til at mindske deres madspild, siger Selina Juul, der er stifter af Stop Spild Af Mad.
På
finder læseren en samlet indkøbsliste til ugens madplan, mens opskrifterne findes i ALT for damerne.
Stop Spild Af Mad er et 100% non-profit organisation, og får ingen penge ud af salget af ALT for damerne.
Til foråret udkommer Stop Spild Af Mad desuden med en hel kogebog med restemad på forlaget Gyldendal.
Se mere på:
Egmont er en af Skandinaviens førende mediekoncerner. Vi står bag magasiner, bøger, undervisningsmaterialer, film, biografer og tv samt interaktive spil, spillekonsoller og musik. Egmont udgiver medier i mere end 30 lande, har 7.200 medarbejdere og en omsætning på 11,7 mia. DKK (2009).
Egmont Magazines er en af Skandinaviens førende magasinudgivere. Vi udgiver mere end 100 titler i Danmark, Norge, Sverige og Finland. Egmont Magazines har en omsætning på over 2 mia. DKK (2009).
Egmont er fondsejet og uddeler via den almennyttige Egmont Fonden over 34,3 mio DKK (2009) til almennyttige projekter til gavn for børn og unge.