Bag med oste

Bag med oste

Spændende oste kan sagtens bruges i bagværk. Vi bringer her de dejligste opskrifter på en anderledes cheesecake, saftige pandekager og smagfulde scones, alle bagt med forskellige oste.


Amerikanske pandekager med ricotta

Tykke, luftige pandekager smager skønt en søndag morgen på brunchbordet. Server pandekagerne med græsk yoghurt, bær og honning.

Tid: ca. 15 minutter plus bagetid.

(10-12 stk.)

320 g hvedemel

4 tsk. bagepulver

1 tsk. natron

2 spsk. sukker

1 spsk. vaniljesukker

1 tsk. fint salt

2 æg

250 g ricotta

2½ dl kærnemælk

4 spsk. vegetabilsk olie

lidt olie til bagning

Tilbehør:

græsk yoghurt

akaciehonning

friske sommerbær

1.

Bland alle tørre ingredienser i en skål. Bland letpiskede æg, ricotta, kærnemælk og olie i en anden skål, og hæld det sammen med de tørre ingredienser. Rør dejen sammen.

2.

Bag pandekagerne på en stegepande ved middelvarme i en smule olie. Hæld ¾-1 dl dej på panden ad gangen, og bred dejen let ud i en cirkel med bagsiden af en ske eller lignende. Når pandekagerne bobler let på toppen, vendes de og bages færdige.

3. Server pandekagerne med græsk yoghurt, honning og sommerbær.

SPELTMUFFINS MED GEDEOST

Tid: ca. 20 minutter plus bagetid

(12 stk.)

2½ dl fint speltmel eller almindeligt hvedemel

2½ dl groft speltmel

4 tsk. bagepulver

1 tsk. fint salt

2 æg

3 dl mælk

1 tsk. honning

2 spsk. vegetabilsk olie

100 gedeost, f.eks. gedeost i krydderolie fra Tebstrup

2 håndfulde babyspinat

lidt olie til formen

1.

Bland alle tørre ingredienser i en skål. Pisk æg, mælk, honning og olie sammen i en anden skål, og hæld det sammen med de tørre ingredi-

enser. Rør sammen. Smuldr gedeosten, og vend den i dejen sammen med skyllet babyspinat.

2.

Pensl 12 muffinforme med olie, og fordel dejen i formene.

3.

Bag i forvarmet ovn ved 210 grader i 20-25 minutter, til muffinsene er let gyldne på toppen.

4.

Lad muffinsene afkøle lidt, inden de vendes ud af formene.

CHEESECAKE MED MASCAPONE - inspiration fra Italien.

Bedre dessertkage findes ikke! Kiksebunden tilberedes med knuste mandelkager, og fyldet indeholder mascarpone, den milde italienske friskost med konsistens som smør.

Tid: ca. 30 minutter plus bagetid

(8-10 pers.)

Bund:

200 g biscotti/cantuccini

75 g smør

Fyld:

3 æg

1 spsk. citronsaft

400 g mascarpone

2 dl sukker

2 spsk. vaniljesukker

½ liter cremefraiche, 18 %

3 spsk. sukker

Tilbehør:

ca. 500 g jordbær, istandgjorte

4 spsk. hyldeblomstsaft

Pynt: evt. citronmelisse eller mynte.

1.

Knus biscottierne fint, smelt smørret, og bland det sammen. Pres blandingen ned i bunden af en smurt springform på ca. 22 cm i diameter, og bag i forvarmet ovn ved 175 grader i 10 minutter. Afkøl bunden. Hæv varmen til 185 grader.

2.

Pisk æg og citronsaft sammen. Tilsæt mascarpone, sukker og 1 spsk. vaniljesukker. Rør det sammen, til det har en jævn konsistens. Hæld fyldet over bunden, og bag ved 185 grader i 35-40 minutter – tærten skal være fast på overfladen, men stadig en anelse skælvende nedenunder. Sænk varmen til 175º.

3.

Bland cremefraiche med

3 spsk. sukker og 1 spsk. vaniljesukker, og spred blandingen forsigtigt på toppen af den bagte tærte. Bag tærten igen ved 175 grader i 10 minutter.

Afkøl tærten helt, og sæt den tildækket i køleskabet natten over.

4.

Skær jordbærrene i små tern, og lad dem marinere i hyldeblomstsaften i ½-1 time.

5.

Ved servering: Løsn springformens kant forsigtigt ved hjælp af en paletkniv eller lignende, dyppet i varmt vand. Server ostekagen med hyldeblomstmarinerede jordbær, og pynt eventuelt med citronmelisse eller mynte.

»Bag også eventyrlig cupcakes. Se hvordan her.