Bag til brunch og te

Bag til brunch og te

Det er så hyggeligt selv at bage, så nyd julefridagene med at bage vores lækre æblesnegle og frugtboller, som du kan servere til både brunch og eftermiddagste.

Frugtboller

Dejen til de skønne boller med nisseøl, tørrede frugter og nødder skal hæve koldt natten over. Spis bollerne med smør og ost eller helt uden noget til.

Tid: ca. 20 minutter plus hæve- og bagetid.

(12 boller)

1 nisseøl, 33 cl

2 dl surmælksprodukt

10 g gær

2 spsk. mørk sirup

2 tsk. salt

125 g hakkede tørrede frugter, f.eks. figner, abrikoser og dadler

75 g grofthakkede valnødder

300 g grahamsmel

300 g hvedemel

1.

Hæld øl og surmælksprodukt i en skål, og opløs gæren heri. Tilsæt sirup, salt, hakkede tørrede frugter og nødder. Rør først grahamsmel og dernæst hvedemel i dejen

lidt ad gangen. Rør, til dejen er tyk som havregrød.

2.

Dæk skålen med husholdningsfilm, og sæt den i køleskabet, hvor den skal stå i mindst 10 timer.

3.

Vend dejen ud på en bageplade med bagepapir drysset med mel. Del dejen i 12 stykker med en kniv, og form bollerne let.

4.

Lad bollerne hæve tildækket et lunt sted i 1 time.

5.

Æblesnegle med tranebær

Sneglene bagt i muffinforme gemmer på stegte æbler med tranebær og marcipan. De smager bedst nybagte.

Tid: ca. 40 minutter plus hæve- og bagetid.

(16 stk.)

75 g smør

3 dl sødmælk

25 g gær

3 spsk. sukker

1 tsk. salt

2 æg

ca. 650 g hvedemel

Fyld:

2 æbler

1 spsk. smør

50 g brun farin

25 g soltørrede tranebær

25 g mandelsplitter

125 g marcipan

16 papir-muffinforme

1 æg til pensling

1.

Smelt smørret ved svag varme, tilsæt mælken og lun blandingen, til den er fingervarm.

2.

Hæld væsken i en skål, og opløs gæren heri. Tilsæt sukker, salt og æg. Ælt hvedemel i dejen lidt ad gangen. Ælt, til dejen er glat og smidig, og stil den tildækket til hævning. Imens tilberedes fyldet.

3.

Skær æblerne i kvarte, fjern kernehusene, og skær æblerne i små tern. Smelt smørret på en pande, tilsæt brun farin, og steg æblerne heri, til de er møre. Tilsæt soltørrede tranebær og mandelsplitter, og vend det hele godt sammen.

4.

Rul dejen ud på et meldrysset bord til et rektangel på ca. 40 x 30 cm. Fordel æblefyld og marcipan skåret i mindre stykker jævnt over dejen. Rul dejen forsigtigt sammen som til en roulade, og skær den ud i 16 skiver. Fordel skiverne i muffinforme med snippen nedad. Lad sneglene hæve tildækket et lunt sted i ca. 30 minutter.

5.

Pensl sneglene med sammenpisket æg, og bag dem i forvarmet ovn ved 200 grader i ca. 20 minutter.

Frugtboller

Dejen til de skønne boller med nisseøl, tørrede frugter og nødder skal hæve koldt natten over. Spis bollerne med smør og ost eller helt uden noget til.

Tid: ca. 20 minutter plus hæve- og bagetid