Opskrift på cupcake-mandens spaghetti bolognese

Cupcake-mandens opskrift på spaghetti bolognese

Hver anden søndag sidder Kristian til bords hjemme hos sin elskede mor, hvor menuen altid står på hendes fantastiske spaghetti bolognese, som Kristian ikke selv tør give sig i kast med. For han tror ikke, han kan lave spaghetti bolognesen lige så godt som sin mor, også selvom han følger hendes opskrift.

Men måske du kan?

Her får du opskriften på den perfekte spaghetti bolognese:

– Du tager din bedste stegepande frem og laver denne spaghetti bolognese med kærlighed. Det eneste, du skal bruge, er:

75 g smør

1 løg

1 spsk mel

1/2 flaske neutral "Mutti" tomatpure (75cl). Det er meget vigtigt, at det er denne tomatpure som stammer fra Parma og forhandles bl.a i Supermarco. Ingen andre har samme gode smag.

3-4 fed hvidløg

1 spsk piskefløde

1/2 tsk salt

2 tsk sukker

Friskkværnet peber

400 g økologisk oksekød

Riv løget på et rivejern på siden med de store huller. Dernæst smelter du smørret ved middel temperatur og tilsætter løget, dernæst melet, hvorefter du rører det sammen med løget på panden. Så tilsætter du tomatpuren og rører igen. Tilsæt presset hvidløg og rør igen.

Tilsæt piskefløde, salt, sukker og godt med friskkværnet peber. Og smuldr til sidst oksekødet ned i saucen og skru temperaturen ned på lavt blus. Lad oksekødet simre i 5 minutter, og vend det i saucen.

Efter ca. 5 minutter er der serveret.

– Dette er min favorit basisopskrift, som min mor laver den, men kun fantasien sætter grænser for, hvad man kan tilsætte, f.eks. basilikum, rød peber eller hvad du ellers måtte være i humør til.

Den helt rigtige Mutti tomatkoncentrat kan du finde i »Supermarco på Fiskerihavnsgade 3, 2450 København SV, Tlf. 33 93 82 93