En listig lille laks fra Hjemmet

En listig lille laks

Hurtige og lækre laksebøffer

Det bliver højst til en enkelt fiskedelle i ny og næ og så disse laksebøffer, som er super nemme at lave og tilmed smager forrygende.

Min kvote af fiskeretter, der ikke smager af andet end salt, peber og havvand er opbrugt. Så når jeg sætter tænderne i fisk, skal det altså smage af noget! Og den sag ordner tomatpestoen og pinjekernerne.

Opskriften her er til 8 personer, da det ofte er en ret, jeg serverer for gæster.

8 laksebøffer á ca. 150 g

lidt olie

1 glas tomatpesto

1 håndfuld pinjekerner

Tilbehør: pasta, grøn salat og citronbåde

1. Læg laksebøfferne i en ovnfast fad smurt med lidt olie.

2. Fordél 1 glas tomatpesto og derefter 1 håndfuld pinjekerner på bøfferne.

3. Bag bøfferne i ovnen ved 200 grader i ca. 25 min.

4. Servér laksebøffer med pasta, salat og citronbåde.