Fennikel/pæresalat
Arbejdstid: 15 min.Kogetid: 8 min.Ikke fryse-egnet
Ingredienser
- 1 dl balsamico
- 1 fennikel
- 2 pærer
- 1 spsk olivenolie
- 50 g blå ost
- evt. valnødder
- salt og peber
- Kom balsamico i en lille gryde og lad det koge, til det bliver sirupsagtigt – ca. 8 min.
- Rens fennikelknolden, halver den og skær stokken ud. Skær den i papirtynde skiver – brug gerne et skarpt rivejern.
- Vask eller skræl pærerne, udkern dem og skær dem i tynde skiver/både.
- Vend fennikel og pærer sammen med olivenolie, salt og peber og anret på 2 tallerkner.
- Fordel osten over salaten i små brud og dryp med den indkogte balsamico.
- Drys evt. med hakkede nødder. Server som forret eller dessert.