Fiskefilet med citronremoulade
Sprød fiskefilet med hjemmerørt remoulade.
4-8 personer
Ingredienser
- Arbejdstid: 25 min.
- Stegetid: 3-4 min. pr. fisk
- 8 rødspættefileter
- 1 æg
- 2 dl rasp
- 1 tsk. salt
- peber
- olie til friturestegning
- Citronremoulade:
- 2 dl mayonnaise
- 1 tsk. citronskal (økologisk)
- 2 spsk. citronsaft
- 3 spsk. pickles
- 1 lille fed hvidløg
- Pynt: citronbåde og dild
- Tilbehør: rugbrød
- Vend fiskefileterne i sammenpisket æg og herefter i rasp blandet med salt og peber.
- Varm olie op i en gryde, og frituresteg fiskefileterne i få min., til de er gyldne og sprøde. Læg dem til afdrypning på køkkenrulle.
- Citronremoulade:Rør mayonnaise med fintrevet citronskal, citronsaft, hakket pickles og hvidløg. Smag til med salt og peber.
- Servér fisken på rugbrød med remoulade, citronbåde og dild.