Fiskefrikadeller med kogte kartofler i farsen
Et godt gammeldags trick til at få fiskefarsen til at strække lidt længere - her moser vi kogte kartofler og blander med i farsen til fiskefrikadellerne.
2 personer
Ingredienser
- Arbejdstid: 20 min.
- Stegetid: 15 min.
- 250 g filet af torsk eller fladfisk
- 125 g kolde kogte kartofler
- ½ tsk salt
- revet skal af 1 økologisk citron
- 3 spsk. fintklippet dild, persille el. purløg
- 2 spsk. mel
- 1 æg
- smør og olie til stegning.
- Tilbehør: citron og rugbrød eller små kartofler vendt i smør og hakket grønt
- Hak fisken let i en foodprocessor. Tilsæt de øvrige ingredienser, og lad maskinen køre kort, kun lige til farsen er dannet.
- Steg farsen til frikadeller i en blanding af smør og olie, og servér med det ønskede tilbehør.