Gæstekokken byder på Lækker tomattærte med parmesan

Gæstekokken byder på Lækker tomattærte med parmesan

Opskrift på: Lækker tomattærte med rosmarin og parmesan

4 personer

2 plader filodej

en stor håndfuld små cherrytomater

2 almindelige løg

1 dl sødmælk

½ dl ricottaost

4 æg

2 stængler frisk rosmarin (eller 2 spsk tørret)

salt og peber

50 g fint revet parmesanost

Sådan gør du

Tænd for din ovn på 180 grader og kom filodejen i et smurt tærtefad. Halvér tomaterne og snit løgene i små tern. Pisk sødmælk, ricottaost og æg let, tilsæt frisk hakket rosmarin, samt lidt salt og peber. Drys løg let ud i over tærteformen. Anret nu de halve cherrytomater flot rundt i tærten, til-sæt æggemassen, og bag tærten i ovnen i 30 minutter. Drys med lidt parmesanost, og bag den 10 minutter mere. Tag tærten ud af ovnen, og lad den køle af i 10 min. Så bliver det nemmere at skære den i fine stykker og lægge den i picnickurven eller i madpakken. Velbekomme!

Tip:

Du kan også bruge store tomater eller squash i stedet for cherrytomater. Men deres stør-relse er med til at få tærten til at se mere appetitlig ud.

Se ogå opskrift på Gæstekok: Martin Haugaard Zielke laver forårslam...

Få mere inspiration til lækker mad på »altfordamerne.dk.

Nøgleord til denne opskrift: tærte, tomat, tomattærte, rosmarin, parmasan, opskrift.