Hurtige ideer til aftensmaden

Hurtige ideer til aftensmaden

Sensommer er sæson for makreller, og en frisk salsa med frugt og chilisirup er vidunderlig til den fede fisk.

STEGT MAKREL MED GRANATÆBLE-SALSA

Tid: ca. 30 min.

(4 pers.)

4 store makreller

smør eller ekstra jomfruolivenolie til stegning

Granatæblesalsa:

2 æbler

2 pærer

100 g tørrede abrikoser

1 lille bundt mynte

2 granatæbler

Chilisirup:

1 dl solbær- eller æbleeddike

1 dl sukker

1/2 dl æblegastrik

1-2 tsk. sambal oelek

Tilbehør:

groft brød

1. Rens makrellerne. Snit forsigtigt i skindet, så fisken ikke krøller sammen under stegningen.

2. Halver æbler og pærer, fjern kernehus, og skær æbler og pærer i små tern. Hak abrikoser og mynte, og vend med æbler og pærer. Halver granatæblerne, og pres forsigtigt kernerne ud med en ske.

3. Kom eddike og sukker i en gryde, og kog lagen i ca. 10 min., til sukkeret er opløst, og lagen er indkogt og gylden. Tilsæt æblegastrik, kog op, og smag til med sambal oelek. Lagen skal være sirupsagtig, men ikke tyk og klistret.

4. Smelt smørret på en pande, og steg makrellerne i ca. 5 min. på hver side. Krydr med salt og peber. Server med granatæblesalsa, chilisirup og brød.

Hurtige ideer til aftensmaden

Få også opskriften på en lækker lammeculotte på næste side.

LAMMECULOTTE MED STEGTE RØDBEDER
Okay, det er måske ikke den allerhurtigste hverdagsret, som du lige roder sammen på en mandag aften, men den smager fantastisk og er nem at tilberede, selvom det tager 10 min. mere end pasta med kødsovs..
 
Tid: ca. 40 min. plus tid til marinering
(4 pers.)
 
2 lammeculotter (ca. 400 g i alt) 
1 spsk. olivenolie
saft af 1 citron
2 tsk. grovkornet sennep
1 fed hvidløg
1 tsk. groft salt
friskkværnet peber
2 spsk. ekstra jomfruolivenolie til stegning
 
Stegte rødbeder:
8 nye rødbeder
1 fennikel 
2 røde æbler
2 rødløg
2 spsk. ekstra jomfruolivenolie til stegning 
3 kviste frisk rosmarin
salt og peber

Tilbehør
4 dl bulgur, 300 g 
 
1. Kom kødet i en frysepose sammen med olivenolie, citronsaft, sennep, presset hvidløg, salt og peber. Bind en knude på posen, og gnid marinaden godt ind i kødet. Lad kødet marinere mindst 1 time eller allerhelst til næste dag.

2. Skræl rødbederne, og skær i mundrette stykker. Snit fennikel. Halver æblerne, fjern kernehus, og skær i både. Skær løgene i både.

3. Varm olien på en pande, og rist rødbederne i ca. 5 min. Tilsæt fennikel, æbler og rødløg, og steg i yderligere ca. 5 min., til rødbederne er møre. Tilsæt hakket rosmarin, og smag til med salt og peber.

4. Kog bulgur som anvist på pakken

5. Varm olien på en pande, og brun kødet på begge sider. Læg kødet i et ovnfast fad, og steg i ca. 10 min. ved 200 grader. Lad kødet hvile ca. 5 min. 

6. Skær kødet i skiver, og server med stegte rødbeder og bulgur.

LÆS OGSÅ: Lav en lynhurtig mandagspizza