Italienske brødtunger
5
Ingredienser
- 10-12 tunger, der brækkes i 3-4 stykker hver.
- 5 g gær
- 1-1,5 dl lunkent vand (kog kold vand op og lad det køle af – varmt vand fra hanen er fyldt med bakterier)
- 1 nip sukker
- 150 g fintsigtet speltmel
- 100 g groft speltmel
- 1 lille tsk mild salt (f.eks. havsalt eller flagesalt)
- 1 spsk olivenolie + ekstra til at pensle med.
Sådan gør du
- Udrør gæren i lidt af vandet sammen med sukkeret og lad det stå i et kvarter, så gæren begynder at arbejde.
- Bland mel med salt i en stor dejskål eller i en bunke på køkkenbordet, lav en fordybning i midten hvori du hælder gærblandingen og 1 spsk olie i.
- Tilsæt mere vand, mens du arbejder melet ind i væsken til du har en god, men ikke for tør dej. Ælt den godt igennem – gerne 5-10 minutter, så den bliver rigtig elastisk.
- Lad dejen hæve et lunt sted 1-2 timer.
- Del dejen i to og tril dem til pølser. Del hver pølse i 6 stykker og rul dem ud til lange, tynde tunger (ca. 20x7cm). Tilsæt lidt mere fintsigtet mel, hvis dejen er for klistret til at rulle ud.
- Læg dem på bageplader beklædt med bagepapir, prik dem med en gaffel, pensl dem med olie og bag dem i en forvarmet ovn ved 240 grader i 6-10 min. til de er gyldne og sprøde.
- Tre slags fyld til dine brødtunger
- Ricotta med siciliansk pesto
- 2-3 spsk ricotta
- 1 spsk siciliansk pesto (se opskrift nedenfor).
- Bland ricotta med pesto og smør på brødet.
- Pecorino med figner.
- 25-30 skiver tyndt høvlet Pecorino
- 2 tørrede figner.
- Læg ost på og top med figner skåret i tynde skiver.
- Italiens farver
- 100 g mascarpone
- en pakke parmaskinke
- lidt rucola.
- Læg lidt mascapone, et par blade rucola og et halvt stykke parmaskinke på brødet.