Bistrokokkens livret: 'Daube'

Bistrokokkens livret: 'Daube'

Jens Vestergaard Jensens livret

'Daube'

Marinér en god oksebov (ca 1,5 kg) skåret i mindre stykker natten over i en flaske kraftig rødvin. Tilsæt lidt hvidløg, timian, salt/peber.

Tag kødet op af marinaden, gem dén. Sautér bacon i lidt olivenolie, tilsæt grofthakket løg. Brun det marinerede kød i den samme gryde og drys mel i efter nogle minutter. Hæld marinaden i gryden, kog op for fuldt blus, skru så ned for varmen og lad retten simre på laveste blus, ca 3 timer. Kødet skal være meget mørt!

Tilsmag 'Dauben' med oliven, krydderurter etc... Servér brød, mos eller kogte speltkerner ved siden af.