Kalkunsylte

Kalkunsylte

Sylte er normalt en fed sag, som her er i den lette udgave til julebordet, men hvorfor ikke lave den som kold sommermad af fine, nye grønsager som for eksempel ærter, gulerødder og forårsløg?

Ingredienser

  • 120 g kalkun- eller kyllingekød
  • 2 dl hønsebouillon (2 dl vand + 2 tsk pulver)
  • salt & peber
  • 4 laurbærblade
  • 50 g gulerod
  • 50 g rød peberfrugt
  • 50 g bladselleri
  • 50 g porrer
  • 3 blade husblas
  • 30 g rugbrød
  • sennep
  • syltede rødbeder

  1. Rens alle grønsagerne og skær dem i bittesmå tern.
  2. Lad kødstykket være helt og læg grønsager og kød i en gryde med hønsebouillon, lidt salt, peber og 2 laurbærblade.
  3. Lad det småkoge mørt i ca et kvarter og si væden fra i en skål.
  4. Udblød husblassen i koldt vand, knug væden fra og opløs husblassen i den varme suppe.
  5. Del kødet i strimler.
  6. Kød og grønt kommes i en dyb form og overhældes med væsken.
  7. Pynt med et par laurbærblade. Sylten stilles i køleskabet, til den er stiv.
  8. Skær sylten i skiver og server den med godt, groft rugbrød, sennep og rødbeder til.