-
Der er fart på denne uge, viser både astrologi og tarot - men tre råd kan hjælpe os
-
Denne uge skifter energien markant - og det kan betyde skift i kærlighed og relationer
-
Er du frisk på en challenge? Nillou opfordrer os til at gøre dette i en uge
-
Krystaller: Sådan kan du bruge de helende energier i din hverdag
-
Mia kan tale med dyr og beroliger kæledyrsejere: ”Dyr frygter ikke døden”
-
Sådan fungerer 'face reading': Det siger dit ansigt om din personlighed
-
Jeg er bange for at vælge forkert i min karriere
-
Styrk forbindelsen til din skytsengel – sådan beder du om tegn
Kokostoppe med marcipan
Form kokostoppene til små Rudolfer og pynt dem med røde snuder, chokoladegevir og lidt snefnug.
Midt i alle julegodterne er det forfriskende at afveksle med en lille kokostop til kaffen eller den varme gløgg. De er hurtige at lave og får en lækker saftig konsistens pga. marcipanen.
I anledningen af julen har jeg forsynet dem med små, fine chokoladegevirer, brune dådyrøjne og selvfølgelig en rød næse i form af en chokoladepastil. De får helt sikkert smilet frem hos både børn og voksne.
Ca. 12 stk.
2 store æg
100 g sukker
50 g smør
1 vaniljestang
200 g kokosmel
75 g marcipan
100 g mørk chokolade
Pynt:
24 chokoladegevirer
12 røde chokoladelinser
flormelis
1. Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud og bland dem med lidt af sukkeret.
2. Pisk æg, sukker, blødt smør, vaniljekorn, kokosmel og groftrevet marcipan sammen til en ensartet masse. Lad dejen trække tildækket i køleskabet i en times tid.
3. Form dejen til 12 toppe på en bageplade med bagepapir.
4. Bag kokostoppene gyldne midt i ovnen ved 180 grader i ca. 15 min. Lad dem køle helt af på en bagerist.
5. Smelt imens chokoladen over vandbad og kom knap halvdelen i en madplasticpose. Klip et lille hul i spidsen og sprøjt små 24 gevirer ud på bagepapir. Lad gevirerne stivne i køleskabet.
6. Dyp bunden af kokostoppene i resten af den smeltede chokolade og lad toppene tørre liggende på siden på et stykke bagepapir.
7. Ved servering laves to huller i toppen af hver kokosmakron (f.eks. med en strikkepind). Sæt gevirerne heri. Kom lidt chokolade på som øjne og sæt chokoladelinsen på som næse med lidt smeltet chokolade. Drys lidt flormelis over kagerne som snefnug.
Tip: Det er lettere at forme kokostoppene, hvis du kommer lidt koldt vand på hænderne.