Kyllingelår med karry og sesamfrø
Sprøde og saftige lår med masser af smag.
4 personer
Ingredienser
- Arbejdstid: 15 min.
- Koge-/stegetid: 45 min.
- 800 g kyllingelår
- 2 spsk. olie
- 2 tsk. karry
- 2 spsk. lime- el. citronsaft
- salt og peber
- 1 dl sesamfrø
- Pynt: tørrede rosa peberkorn
- Tilbehør: ægnudler, gulerods- og agurkestænger, sød chilisovs og sojasovs
- 1. Kom kyllingelårene i en skål og vend dem i en blanding af olie, karry, limesaft, salt og peber.
- 2. Fordél dem på bagepapir og drys sesamfrø over.
- 3. Sæt pladen i ovnen ved 200 grader i ca. 45 min. på midterste ovnribbe. Tjek, at de er gennemstegte.
- 4. Servér med nudler, grønsagsstænger, chilisovs og sojasovs.