Opskrift på linsesalat med kylling og bacon

Linsesalat med kylling og bacon

4

Ingredienser

  • 1 skalotteløg, finthakket
  • 1 spsk olivenolie
  • 200 g grønne linser fra Puy
  • 2 kviste timian
  • salt og peber
  • 1½-2 spsk æbleeddike
  • 1½ spsk olivenolie
  • 2-3 kyllingebryster
  • lidt olivenolie til stegning
  • salt og peber
  • 100 g bacon, skåret i små stykker
  • 1 lille bakke blandet salat med både milde og bitre salater
  • 1 hjertesalathoved
  • ½ rødløg, skåret i skiver.
  • Tilbehør: groft brød.

Sådan gør du

  1. Sauter skalotteløg i en gryde med lidt olivenolie til de er møre. Tilsæt linser, timian, salt og peber. Hæld vand herpå og kog linserne efter anvisningen på emballagen. Hæld overskydende vand fra linserne og krydr dem med æbleeddike, olivenolie, salt og peber.
  2. Steg kyllingekødet på en varm pande med olivenolie og steg det 7-8 min på hver side, krydr med salt og peber og lad det afkøle lidt. Skær herefter kyllingekødet i passende stykker.
  3. Steg baconstykkerne sprøde på en pande og hæld fedtstoffet fra.
  4. Skyl og pluk salaten og slyng den fri for vand i en salatslynge.
  5. Bland de marinerede linser sammen med kyllingekød, bacon, salat og rødløg.
  6. Servér salaten med groft brød til.