Nordisk wok med fisk, peberrod og perlebyg
2-3 personer
Ingredienser
- Arbejdstid: ca. 40 min. (afhængigt af snittetid)
- Stege/kogetid: 20 min.
- 250 g kuller (eller anden hvid fisk, f.eks. hellefisk, der fås på frost)
- 2 spsk rapsolie (eller anden neutral olie)
- 1-2 spsk frisk peberrod (fintrevet)
- 2 tsk flydende honning
- 2-3 tsk salt
- 2-3 spsk æbleeddike
- ½-1 (500 g) hvidkål (tynde strimler)
- 4-5 stængler bladselleri (tynde skiver)
- 2 gulerødder (tynde ringe)
- 2 dl perlebyg (eller forkogte hvedekerner)
- evt. 1 laurbærblad
- Perlebyg: Skyl perlebyggen i koldt vand. Kog 15-20 min. i rigeligt, letsaltet vand med laurbærblade, indtil kernerne er møre, men stadig har bid. Vandet sigtes fra, og perlerne løsnes evt. med en gaffel. Ved brug af hvedekerner: Læs kogetiden på pakken.
- Skær fisken i små stykker. Bland peberrod med honning, salt og eddike.
- Varm en wok, en pande eller en gryde op, så den er godt varm. Kom olie i og steg alle grønsagerne under omrøring i 3-4 min., til de er tilpas sprøde.
- Tilsæt fisken, peberrodsblandingen og kogt perlebyg eller korn. Rør rundt i retten, læg låg på og lad retten trække ca. 5 min., til fisken er gennemvarm. Smag til med salt, eddike og peberrod og servér straks retten.