Nu kan du købe en pinata… fyldt med sprut
Dagene hvor en pinata var fyldt med Dumle, Maoam og lakridspiber er officielt forbi...
Du kender måske til de sjove og festlige pinatas, som nok bedst kan beskrives som en mexicansk fastelavnstønde fyldt med slik og overraskelser. Som regel bruges de farverige pinatas til børnefødselsdage og andre festlige begivenheder, hvor man på skift slår på pinataen indtil den går i stykker og alle godterne vælter ud. En klassisk fødselsdagsfornøjelse, som nu får kamp til stregen fra et amerikansk firma, der har lanceret en NIPYATA…
Og hvad er en nipyata så, spørger du måske?
Ja, det er faktisk ’bare’ en pinata… Og dog, for det er en pinata for voksne… En pinata, der i stedet for at være fyldt med vingummi, dumle og små rosinpakker, er fyldt med små sprutflasker – f.eks. Jägermeister, tequila og vodka – ja sågar Baileys og Kahlua til alle dem, der ikke er til det helt hårde sprut.
FACEBOOK/NIPYATA
Man bestiller sin nipyata online og her kan man både vælge fra standard-sortimentet, f.eks. en regnbue eller en enhjørning, eller man kan gå all in og få lavet sin helt egen version. Ja, du kan sågar bestille en Donald Trump nipyata ..
FACEBOOK/NIPYATA
Alle versionerne kommer selvfølgelig pakket med små plastik sprutflasker, så der skulle være rig mulighed for rigtigt at slå til Søren… (#farhumor)
Som med så meget andet, der lyder næsten for perfekt til at være sandt, så er det her det også – for desværre kan nipyataen kun bestilles online og leveres til adresser i USA. Men er du lidt fingernem kan sagtens lave din helt egen nipyata derhjemme:
LAV DIN EGEN NIPYATA
- Køb en tom pinata – dem kan være heldig at finde i en legtøjsbutik eller masser af forskellige steder online. Prisen ligger på ca. 150 kr. og opefter
- Fyld den med små sprutflasker - og HUSK de skal være af plastik. Ikke glas.
- Så er du good to go med en cool show stopper til din næste fest.