Nudelsalat

Nudelsalat med bagte forårsløg, sesamstegt kylling og sprødt grønt

Den sprøde, sesamstegte kylling er et hit hos både store og små – så lav rigeligt.

4

Total:30 minutter

Ingredienser

  • 2 bundter forårsløg
  • 2 spsk sesamolie
  • 500 g kyllingebryst eller inderlår
  • 1 tsk salt og friskkværnet
  • peber
  • 2 dl sesamfrø
  • 3-4 mellemstore gulerødder
  • 1 bakke sukkerærter
  • 1 pakke æggenudler
  • 1 bundt frisk koriander eller thaibasilikum
  • 1 dl sød chilisauce
  • 1 lime, skåret i både

Sådan gør du

  1. Tænd ovnen på 200 grader, og fordel forårsløgene på en bradepande med bagepapir. Dryp med sesamolie, og drys med salt. Bag løgene til de er bløde med sprøde toppe – det tager ca. 30 minutter. Skræl og skær gulerødderne i tynde strimler, og snit sukkerærterne fint.
  2. Skær kyllingen i mellemtykke strimler, drys med salt og vend i sesamfrø, så alle sider er dækkede. Steg dem i rigeligt med olie ved medium-høj varme på en pande, til sesamfrøene er mørkegyldne. Kog nudlerne efter anvisningen på posen, og anret de varme nudler med kyllingen, de sprøde grøntsager og krydderurterne. Sæt den søde chilisauce ved, og server med soyasauce og limebåde til at dryppe over.
  3. Få mere inspiration til lækker mad på Altfordamerne.dk/opskrifter
SE OGSÅ på Boligliv.dk: Nem og lækker sensommermad