
Foto: Snobrød over bål smager bare godt - her får du en nem opskrift på snobrødsdej.
Snobrød opskrift
Nemme snobrød: Sådan laver du en god snobrødsdej
Snobrød over åben ild er noget både små og store elsker at lave, og det kan være et godt tilbehør eller en god snack, mens maden bliver klar. Her får du en nem opskrift på en god snobrødsdej, så I kan hygge jer med at lave snobrød over bålet.
preparation
Total: en time, 20 minutter
plate
10 stk. snobrød
Ingredienser
25 g gær
3 dl vand
groft salt
500 g hvedemel
10 afbarkede pinde
Sådan laver du snobrødsdej:
- Rør 1/2 pakke smuldret gær ud i 3 dl lunkent vand.
- Tilsæt 1 tsk groft salt og gradvist 500 g hvedemel. Ælt dejen godt.
- Lad den hæve ca. 30 min.
- Afbark 10 pinde og smør dem med lidt blødt smør.
- Tril dejen ud i 10 tynde pølser og sno i et tyndt lag rundt om en pind.
- Lad dejen efterhæve på pindene ca. 20 min.
- Bag brødene over gløderne på bålet ca. 20-30 min., til de er gennembagte og gyldne hele vejen rundt.
PRØV OGSÅ: Snickers-tærter
PRØV OGSÅ: SNOBRØD MED GEDEOST
AF BENTE NISSEN LUNDSGAARD FOTO: TIA BORGSMIDT
8-10 stk.
Ingredienser:
25 g gær
3 dl lunkent vand
1 tsk. salt
2 spsk. olie
100 g fuldkornshvedemel f.eks. fuldkornsdurumhvedemel
ca. 380 g hvedemel
100 g frisk, blød gedeost eller flødeost
2 spsk. finthakket frisk timian
1 fed finthakket hvidløg
peber
olie til pensling
- Rør gæren ud i vandet i en skål. Tilsæt salt, olie og fuldkornshvedemel. Lad det stå 10 min.
- Tilsæt halvdelen af hvedemelet. Tag dejen ud på køkkenbordet, og ælt resten af hvedemelet i.
- Kom dejen i en rigelig stor skål med låg og lad den hæve i en time.
- Bland gedeost eller flødeost med peber, finthakket hvidløg og finthakket timian
- Når dejen har hævet rulles den ud på et meldrysset bord til en stor rektangel på 20x30 cm.
- Smør gedeost med timian og hvidløg på dejen.
- Læg ⅓ dej indover, og herefter den anden ⅓ dej, så al gedeosten er lukket inde.
- Skær i 3 cm skiver. Hiv i skiverne og sno rundt.
- Sno dejen på en pind. Pensl med olivenolie.
- Bag over bål eller grill.
3 lækre opskrifter på lynhurtige boller
Se, hvad vi ellers skriver om: Snobrød, Brød, Sankt Hans og Bageopskrifter
Læs Også
Følg ALT.dk/MAD på Facebook
Få vores NYHEDSBREV: